Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Digital undervisning: Design en pavillon

4.-5. klasse | Fag: matematik, natur og teknologi samt håndværk & design | Online undervisning på skolen

Book forløb

 

Vores underviser er med på storskærm i jeres klasselokale. Men I kommer ikke til at sidde og kigge på skærmen. I skal bruge hænderne. 

 

Og i dette forløb kommer der til at dufte af appelsiner i klassen. 

 

Eleverne er arkitekter og skal lave en ny kiosk til skolen. Eller et værested til frikvarteret. Eller måske en scene til drama og musik. 

 

Undervisningsforløbet hedder Design en Pavillon. Her får eleverne kendskab til nogle af arkitektfagets færdigheder, når vi sammen undersøger, hvordan man skaber og konstruerer simpel arkitektur til skolegården. 

 

Og det er appelsinskræller, som I skal bruge til at bygge modellerne. De er nemlig helt fantastiske byggematerialer. 

 

Vores afsæt er den kreative designproces, hvor eleverne kommer til at arbejde med arkitekturmodellen og skitsemodellen. 

 

Eleverne vil opdage, hvordan matematikken spiller en lige så afgørende rolle som kreativitet og fantasi, når vi designer arkitektur. 

 

Og gennem deres egne designs og eksperimenter får de en anvendt forståelse for målestoksforhold og rumlighed. 

 

Praktisk information og booking

  • Klassetrin: 4. - 5. klassetrin
  • Fag: Matematik I Natur/Teknologi I Håndværk & design.
  • Antal lektioner: ca. 4 lektioner, 150 min.
  • Tidspunkt: kl. 9:00 – 11:30
  • OBSBook forløbet her mindst en uge forinden

 

Der er ingen forberedelse for eleverne.

 

Læreren skal afsætte tid til en telefonisk samtale med en af vores arkitekturformidlere. Her gennemgår vi programmet for undervisningsdagen og aftaler et tidspunkt for start og slut. 

 

Det er også her, du som lærer har mulighed for at stille spørgsmål til elevarbejdet, så du føler dig godt klædt på til at kunne vejlede dine elever undervejs.

 

Kontakt

Vi hjælper dig gerne. Hvis du har spøgsmål, så send en mail til studio@utzoncenter.dk eller ring til Leg & Læringschef Matilde Marling Kiib på tlf. +45 5172 7110.

 

Mere fjernundervisning

Se også forløbet Digital undervisning - design et udkigstårn

 

Book forløb