4.-5. klasse | Fag: matematik, natur og teknologi samt håndværk & design | Online undervisning på skolen
Vores underviser er med på storskærm i jeres klasselokale. Men I kommer ikke til at sidde og kigge på skærmen. I skal bruge hænderne.
Og i dette forløb kommer der til at dufte af appelsiner i klassen.
Eleverne er arkitekter og skal lave en ny kiosk til skolen. Eller et værested til frikvarteret. Eller måske en scene til drama og musik.
Undervisningsforløbet hedder Design en Pavillon. Her får eleverne kendskab til nogle af arkitektfagets færdigheder, når vi sammen undersøger, hvordan man skaber og konstruerer simpel arkitektur til skolegården.
Og det er appelsinskræller, som I skal bruge til at bygge modellerne. De er nemlig helt fantastiske byggematerialer.
Vores afsæt er den kreative designproces, hvor eleverne kommer til at arbejde med arkitekturmodellen og skitsemodellen.
Eleverne vil opdage, hvordan matematikken spiller en lige så afgørende rolle som kreativitet og fantasi, når vi designer arkitektur.
Og gennem deres egne designs og eksperimenter får de en anvendt forståelse for målestoksforhold og rumlighed.
OBS: Book forløbet her mindst en uge forinden
Der er ingen forberedelse for eleverne.
Læreren skal afsætte tid til en telefonisk samtale med en af vores arkitekturformidlere. Her gennemgår vi programmet for undervisningsdagen og aftaler et tidspunkt for start og slut.
Det er også her, du som lærer har mulighed for at stille spørgsmål til elevarbejdet, så du føler dig godt klædt på til at kunne vejlede dine elever undervejs.
Vi hjælper dig gerne. Hvis du har spøgsmål, så send en mail til studio@utzoncenter.dk eller ring til Leg & Læringschef Matilde Marling Kiib på tlf. +45 5172 7110.
Se også forløbet Digital undervisning - design et udkigstårn