Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Forside

Guide: Ni ting, du kan opleve på Utzon Center i påskeferien

Udstillinger for store og små, forårsyoga med udsigt til Limfjorden og ny menu i én af Aalborgs bedste restauranter. Her er ni ting, du kan opleve på Utzon Center i påskeferien.

 

1. UTZONS UNIVERS: Workshop med LEGO, Minecraft og Virtual Reality

 

Nu skal du bygge som Jørn Utzon. Du skal nemlig bygge moduler, der bliver til fantastiske byggerier i LEGO og Minecraft. Og til sidst får du VR-brillerne på, så du kan udforske dit virtuelle Utzon-byggeri.

 

UTZONS UNIVERS er åbent hver dag i påskeferien den 22. marts-1. april kl. 10-17. Vores agenter står klar til at hjælpe dig. Du behøver ikke at booke en tid. 

 

Har du Utzon Junior-kort? Det er et årskort til børn, som giver fri adgang hele ferien – og resten af året. Og barnet må have en valgfri voksen med på kortet hver gang. 

 

 

2. Forårsyoga med udsigt til Limfjorden

 

Rul din måtte ud på trægulvet i Utzon Centers smukkeste lokale. Mærk energien fra lyset, der vælter ind ad vinduerne og glimter i fjorden.

 

Og vær med til forårsyoga med den dygtige instruktør Frieda Etzerodt lørdag den 23. marts. Frieda inviterer til en fredfyldt start på weekenden med en yogatime, der kombinerer den bløde yin- og dynamiske vinyasayoga. 

 

 

 

3. Sydney Opera House – A beautiful idea

 

Operahuset i Sydney er en milepæl i moderne arkitektur. Og 2023 var det 50 år siden, at danske Jørn Utzons mesterværk blev indviet.

 

Oplev den permanente udstilling Sydney Opera House – A beautiful idea. Udstillingen en hyldest til den smukke ide og lysten til at skabe en verden, der, med Utzons egne ord, rummer "noget mere end ren funktion… det hedder poesi".

 

 

4. Byg som Jørn Utzon

 

Når du er blevet ekspert i at bygge som Utzon i UTZONS UNIVERS, skal du lige kigge forbi udstilling Sydney Opera House – A beautiful idea

 

Her er der nemlig byg-selv-borde med de lækreste træmoduler, som du skal samle og forme til smukke Utzonske modeller. 

 

Måske finder du en ny, spændende måde at kombinere elementerne på?

 

 

5. Sidste ferie med SUPER DANSK

 

Udstilling SUPER DANSK er for hele familien. Oplev kunst og håndværk i ny dansk arkitektur. Et tag af ålegræs, et natsværmerhus, biopsier på glas og en reol til en statsminister. Smukke stole, skamler, bænke – en bordplade fra en fremmed planet.

 

Og en meget skrøbelig trone. Mød 14 danske arkitekter og tegnestuer, der skaber ny æstetik og bud på en bæredygtig fremtid. Udstillingen er inspirerende for både børn og voksne.

 

Udstillingen kan opleves frem til den 20. maj.

 

 

6. SUPER-MATERIALE-JAGT

 

Du får brug for dine sanser. Brug din næse, kan du finde et tag af tang? Mærk efter på muren – hvad er den lavet af?

 

I udstilling SUPER DANSK eksperimenterer 14 danske tegnestuer med ler, tang, bioplast og træ. Og nu skal du selv på jagt efter SUPERMATERIALER.

 

Se om du kan finde ud af, hvad de forskellige ting er lavet af. Kast materialekortene i de rigtige kasser. Hvor mange materialer kan du finde?

 

 

7. Ny menu og øko-lækkerier på Restaurant JØRN

Restaurant JØRN gør et fantastisk stykke arbejde med at bruge økologiske råvarer, og derfor har restauranten velfortjent fået sølvmærket i økologi.

 

Kom og smag de økologiske herligheder hver dag i påskeferien. Og en helt ny menu med et stort udvalg af delikat smørrebrød. Se hele menuen her.


Søndag er brunchdag med charcuteri, håndpillede rejer, cremet økologisk røræg – og børnebrunch. Og psst... alle a la carte-retter laves i halv størrelse og til halv pris til børn op til 12 år. 

 

 

8. Social Dining: Syv retter og hygge med venner

 

Hver torsdag aften er der social dining på Restaurant JØRN. I får syv retter på bordet, som I er sammen om at dele.

 

Det er mad i særklasse. Fisk, skaldyr, kød og sprøde grøntsager. Sæsonens bedste råvarer. Og en forrygende dessert.

 

Book bord her

 

 

9. DYI-ferieklassiker: Byg din egen bænk

 

Hald & Ravnborg har lavet en fantastisk bænk. Og de vil gerne dele den med så mange som muligt. Et perfekt familie-hygge-bygge-projekt til ferien.

 

Når du besøger vores udstilling SUPER DANSK, kan du nemlig få byggemanualen med hjem. Den hænger på væggen ved siden af den smukke bænk. Men du kan også hente den her i pdf og selv printe. 

 

Og så er det bare med at komme i gang. God fornøjelse!

 

Hent byggemanual.

Åbningstider i påskeferien 23. marts-1.april

Hverdage og helligdage: 10-17

Torsdag: 10-21*

Weekend: 10-17

 

* Torsdage kan du være med til social dining i Restaurant JØRN. Køkkenet lukker for bestillinger kl. 20.00.

Søndag er brunchdag i Restaurant JØRN. Køkkenet lukker for bestillinger kl. 14.00, derefter serveres kaffe og kage.