Nu skal du møde Jakob Ryttersgaard, skoledirektør i Aalborg Kommune.
Forleden var jeg i kælderen for at kigge efter mit kamera i en kasse. Jeg er faktisk rigtig glad for det kamera, men jeg har ikke brugt det længe. For i dag bruger jeg min telefon. Den er mit kamera. Min kalender. Min tegnebog. Og en gang i mellem også vækkeur. Det havde vi ikke gættet for ti år siden. Og derfor kan vi jo heller ikke sige, hvad vi skal bruge den til i fremtiden.
Det kan være svært at skue ind i fremtiden. Vi ved dog, at den vil kræve nogle helt særlige kompetencer for vores børn og unge. Og derfor er det vigtigt, at de udvikler nogle universelle kompetencer, så de er parate til at møde den. Hos Aalborg Kommune har vi derfor en vision om, at eleverne skal arbejde problemløsende og eksperimenterende.
Man taler om dem på forskelligvis. Jeg husker dem selv ud fra de fire k’er. Kreativitet, kollaboration, kritisk tænkning og kommunikation. Det er fire elementer, som på hver sin måde bidrager til, at vores børn og unge i fremtiden vil stå stærkt.
Kreativitet. At være i stand til at skabe noget på kanten af noget eksisterende. Det er vigtigt. At kunne finde på nyt, innovere og give nye muligheder til ting. At gøre noget der har en bestemt funktion til noget andet. Det er kreativitet, og det skal man træne.
Samarbejde. At kunne være sammen. Forstå og aflæse hinanden. Sørge for at det vi gør sammen giver mere værdi, end hvis vi gør det alene. Når vi arbejder eksperimenterende og problemløsende, så gør vi det sammen. Vi lærer af hinanden.
Kritisk tænkining. Det kan være svært at skelne mellem reelle nyheder og fake news. Og hvordan skal børn og unge forholde sig til det? Det er vigtigt, at vi lærer hele tiden at stille skarpt på den kritiske tænkning. At udvikle en naturlig kildekritik.
Kommunikation. Vi skal være dygtige til at anvende forskellige udtryksformer - herunder digitale medier. Vi skal kunne forstå og aflæse hinanden.
Når vi arbejder problemløsende og eksperimenterene, så arbejder vi ud fra nedenstående designmodel.
Vi starter med at identificere et problem. Et hverdagsproblem. Noget som vi alle kender til.
Vi går efterfølgende ind i en undersøgende fase og spørger: Hvad er problemet helt konkret? Er der andre, der har gjort noget for at undgå problemet? Er der situationer, hvor vi kan indhente viden fra?
Dette leder os til den idégenererende fase. Her bruger vi kreativiteten. Vi udvikler løsninger ved hjælp af humanistiske og naturvidenskabelige tilgange.
Med idéen i hus udvikler vi en prototype. Vi arbejder med forskellige udtryksformer. Det skal være konkret og sansbart for andre. Vi rammer måske ikke plet første gang, men det er jo netop derfor, at vi skaber en prototype.
Vi pitcher efterfølgende idéen for vores kammerater og læringspartnere. Og de giver den nødvendige feedback, for at vi kan evaluere. Vi kan med afsæt i denne feedback forfine løsningen.
Vi anvender videnskaben, teknologien og matematikken. Vi bruger det entreprenante og æstetikken. Vi skaber, former og kommunikerer. Denne tværfaglighed er vigtig. Vi bruger elementer som hører under læringstilgangen STEAM.
Vi arbejder også med at ændre selve undervisningsformen. Når vi arbejder ud fra designmodellen, så er det faktisk eleverne der stiller spørgsmålene. De er nysgerrige og motiverede. Det er i sig selv interessant.
Når vi samarbejder med andre, får vi flere fagligheder i spil. I vores samarbejde med Kunsten og Utzon Center får vi f.eks. netop fokus på de æstetiske læreprocesser. Og det bibringer noget nyt til vores børn og unge.