Om koblingen mellem kunst, videnskab og læring i Folkeskolen

Casper Hernandez Cortes vil fortælle, hvordan han skaber en kobling mellem det naturvidenskabelige og det æstetiske i sin undervisning. Blandt andet gennem sangleg. 

Teksten er et forkortet og redigeret uddrag af oplægget.

Jeg har udviklet en sangleg, som jeg bruger i undervisningen med mine 2. og 3. klasses elever.  Den bygger på naturvidenskabelige facts om gråspurve. Gråspurve lever i monogame par og i flok. Når ungerne er små, kan forældrene genkende ungernes stemmer. Og det har jeg brugt som afsæt.

Under legen vender en enkelt elev ryggen til klassen. Eleven skal derefter finde frem til hvem af klassekammeraterne, der siger noget ud fra stemmen. Jeg har altså taget et naturvidenskabeligt fænomen og kodet det ind i en leg.

Det er en måde at iscenesætte en relation, som man kan observere i naturen i klasseværelset. Og det skaber en særlig forståelse hos børnene.

Ikke alle er i stand til at komponere musik fra bunden, men selve metoden er interessant fra et undervisningsmæssigt perspektiv. At tage udgangspunkt i naturvidenskabelige fænomener og bygge en bro til menneskelivet.  

Det naturvidenskabelige paradigme

Vi har bygget vores verden på et paradigme, der skaber problemer. Vi har fået en verden, hvor vi bruger flere ressourcer, end der er tilgængelige. Det er en meget lineær tænkning. Ifølge det nye paradigme skal vi i stedet forsøge at tænke cyklisk. I kredsløb.

Vi skal bidrage til en verden, som rent klimamæssigt kan hænge sammen. Det er et vigtigt element, når vi taler naturfagligdannelse. At udgangspunktet ikke blot er: Vi skal måle noget; vi skal veje noget; vi skal sammenligne størrelser. Men at man i stedet tænker i sammenhæng. Og har fokus på at skabe nogle bæredygtige kredsløb.