Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893
 

Om hvad der sker i hjernen, når vi oplever noget æstetisk

Hjernen danner alle vores oplevelser. Den reagerer på alt. Inklusiv de rum vi befinder os i.

Vi har haft besøg af Martin Skov, Seniorforsker på Hvidovre Hospital. Han forsker i, hvad der sker i hjernen, når vi befinder os i rum, der er designet på bestemte måder. Han ved, hvordan arkitektoniske designforhold har bestemte indvirkninger på hjernen. Og dermed på den adfærd, som hjernen er ophav til.

 

Martin Skov

 

Teksten er et redigeret og forkortet uddrag af oplægget.

 

Koblingen mellem sanserne og hjernen

Hjernen generer nydelse eller afsky for vores sanseoplevelser. Den har nemlig udviklet en hurtig og delvis automatisk måde, hvorpå den fortæller os om noget er godt eller dårligt. Der sker en kobling mellem vores sanseapparater og belønnings-straffesystemet i hjernen. Vi ved derfor lynhurtigt, om vi kan lide noget eller ej.

Systemet bruges også i forhold til kulturgenstande. Menneskeskabte genstande som ikke har en direkte overlevelsesmæssigfunktion. Kunstværker, møbler, rum eller bygninger. Når man f.eks. sanser noget med synssansen, falder lyset ind på øjnene, og informationen bliver ført ind hjernen og udsat for forskellige former for transformation. Efterfølgende sendes signalerne til belønnings-straffesystemet. Man vil så opleve nydelse eller afsky i højere eller mindre grad.

 

Det har betydning for vores adfærd. Føler man nydelse ved noget bestemt, har man tendens til at opsøge og omgås det. Når oplevelserne sendes fra sansesystemet til belønnings-straffesystemet, sendes de også videre til det motoriske system. Det har indflydelse på, hvordan vi bevæger os. Om vi løber eller forsøger at undgå noget.

 

Og det sker ofte på en ubevist måde - så vi faktisk ikke registrerer, at det former vores adfærd.
 

Designelementer påvirker adfærden

Bør vi designe rum, så de øger vores nydelse fremfor afsky? Og dermed muligvis også påvirker vores adfærd positivt fremfor negativt? Forskning viser, at visse designelementer påvirker adfærden.
 

Skal et rum til at være rundt versus firkantet? Skal der være højt til loftet versus lavt til loftet? Skal det være lyst og åbent versus mørkt og lukket? Det har en varierende indvirkning på belønnings-straffesystemet.

Forskning viser, at vi tenderer mod bedre at kunne lide runde end firkantede rum. Rum med højt til loftet fremfor rum med lavt til loftet. Og rum som opleves som lyse og åbne. Scanningsforsøg har påvist, at vi faktisk oplever en øget nydelsesrespons i bestemte dele af belønnings-straffesystemet disse steder.

 

Specielt lukkede rum ser derimod ud til at have en generel negativ effekt. Vi har dels påvist, at folk ikke bryder sig om lukkede rum. Hvis vi bliver placeret i et lukket rum for at afholde et foredrag eller lignende, så danner vi et større stress respons, end hvis vi skal foretage samme handling i åbnet rum. Det kan påvises ved at måle produktionen af stresshormonet ’kortisol’.

 

Denne empiriske evidens leder derfor til, at man bør overveje at undgå lukkede rum. Særligt hvis man ønsker, at folk skal udføre et fornuftigt stykke arbejde, som ikke påvirkes af rummets design.
 

Kan vi fremme nydelsen?

Vi kender ikke meget til applikationsværdien af denne forskning endnu. Man kan dog stille spørgsmålet, om det vil være muligt at designe skolerum og undervisningslokaler, så det bliver mere nydelsesrigt at lære. Det spørgsmål håber vi, at kunne besvare inden for de kommende år.