Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Utzon Talk med TEd'A: Om arkitekturens forhold til vores liv, beliggenhed og det lokale

Mød Ted´A arquitectes og partner Jaume Mayol Amengual, der fortæller om tegnestuens skarpe fokus på vores liv, lokal kultur og beliggenhed.

Utzon talk teda

 

Køb en streaming-billet. Støt Utzon Center og giv en 10'er eller 20'er. 
 

De vil ikke bare lave arkitektur for arkitekturens skyld.

 

Der er en sammenhæng mellem vores liv og arkitekturen omkring os, og det er det forhold, som Ted´A arquitectes fokuserer på.

 

Irene og Jaume er partnere i tegnestuen Ted´A arquitectes, der ligger på Mallorca.

 

Til denne Utzon Talk kan du møde Jaume Mayol Amengual, der tager dig med ind i Ted´A arquitectes og deres arbejde.

 

Det lokale og beliggenhed

Jaume bruger et citat fra den portugisiske arkitekt Alvaro Siza til at opsummere deres egen tilgang til arkitekturen: 'Arkitekter opfinder ikke noget som helst, de transformerer bare virkeligheden'.

 

Hos Ted´A arquitectes tager de deres lokale tilhørsforhold alvorligt.

 

I deres arkitektur udforsker de den lokale hukommelse, kulturarv og skikke og håndværket i den lokale byggeindustri.

 

De udforsker det fysiske sted, beliggenhed og materialer.

 

For Ted´A arquitectes fokus er på transformation af arkitekturen og evolution frem for revolution.

 

Jørn på Mallorca

Og en stor inspiration for Ted´A arquitectes er Can Lis, som Jørn Utzon byggede til sig selv og sin familie på Mallorca i begyndelsen af 1970erne.

 

Can LIs er et byggeri, der er et helt unikt eksempel på det symbiotiske forhold mellem arkitektur, beliggenhed og det lokale tilhørsforhold.

 

Det vil Jaume Mayol Amengual også komme ind på til aftenens Utzon Talk.

 

Du kan også møde Ted´A arquitectes i vores udstilling With Love From Spain frem til den 2. januar 2022, hvor de er en af de 11 udvalgte, spanske tegnestuer, der fortæller om deres forhold til Norden og nordisk modernisme.

 

Køb billet

Køb en billet til streaming. Du bestemmer selv, om du vil give en 10'er eller 20'er. 
 

Så hjælper og støtter du Utzon Center, så du og andre kan få glæde af foredragene. 

 

Få Utzon i din indbakke. Skriv dig op til vores nyhedsbrev. Du får en email to gange om måneden med historier om arkitektur og foredrag, aktiviteteter og events, som du kan være med til på Utzon Center.