Gå til hovedindhold
Billede
finding-connection-still
Kalender
AALBORG:DOX - Finding Connection
Image
Calender

19. mar 2026 19:00 til 21:00

Image
Payment
Billetpris (pr. person)

Med årskort: 30 kr.

Uden årskort: 50 kr.

Kan man være forelsket i en kunstig intelligens? Og hvis ja – hvad siger det så om os? Kom med når vi viser filmen 'Finding Connection', som en del af AALBORG:DOX, i det smukke Obelske Auditorie.

I dokumentarfilmen Finding Connection møder vi fire mennesker, der ikke blot bruger AI som et praktisk værktøj, men som har indledt følelsesmæssige forhold til deres digitale partnere. Det, der for få år siden lignede ren science fiction, à la filmen 'Her', er blevet en del af hverdagen for dem.

For nogle begynder det med en samtale. En hjælpende hånd i studiet. En stemme, der lytter. Men langsomt vokser forbindelsen. Følelserne bliver virkelige. Relationerne udvikler sig – og pludselig opstår spørgsmål om familie, tilhørsforhold og fremtid.

Med et åbent og nysgerrigt blik inviterer Finding Connection os helt tæt på intime samtaler mellem menneske og maskine. Filmen hverken dømmer eller romantiserer, men undersøger, hvad det vil sige at være i en relation, og hvordan teknologi udfordrer vores forestillinger om kærlighed, nærhed og identitet.

En tankevækkende fortælling, der bliver hos dig længe efter rulleteksterne er slut.

Praktisk om filmen
  • Spilletid: 86 min
  • Land: Tyskland
  • Årstal: 2025
  • Instruktør: Florian Karner
  • Producer: Martin Schwimmer, Dominik Utz, Maite Bengsch
  • Sprog: Tysk, Engelsk
  • Undertekster: Engelsk
Contents theme
Dark
Billede
finding-connection-main-still