Skip to main content
Image
Foto af Utzon Center
Job og praktik
Guide søges

Utzon Center søger en guide med baggrund i arkitektur, lærerfaget eller et andet relevant studie.

Vi foretrækker, at du som minimum har en bachelorgrad og interesse for det arkitekturfaglige felt. Vi er åbne for at ansætte både studerende, freelancere og pensionister.

Derudover håber vi på følgende:

  • Du kan formidle naturligt og levende med øje for den gruppe, du har med rundt på omvisninger.
  • Du kan lytte til gæsterne og skabe gode dialoger.
  • Du har lyst til at tilegne dig viden inden for det arkitekturfaglige område.
  • Du har erfaring med at omvise eller undervise.
  • Du har flair for, og gerne erfaring med, at holde foredrag.
  • Du kan facilitere en praktisk-kreativ aktivitet som del af et omvisningsforløb.
  • Du har interesse for læringsmetoder og lyst til at lære mere.
  • Du kan formidle på engelsk (og gerne enten tysk, spansk eller fransk).
  • Du har lyst til/erfaring med at arbejde med børn og unge.
     

Vi lægger vægt på, at du som person er fleksibel og udadvendt og har gode evner til at samarbejde i et miljø præget af omskiftelighed, engagement og høj faglighed.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du bliver en del af et engageret formidlingsteam på et arkitekturcenter, som stræber efter at være en af de bedste arbejdspladser inden for kulturinstitutionerne.
  • Du deltager i personaleomvisninger til udstillinger og møder i formidlingsteamet og har derfor mulighed for at udveksle erfaringer, diskutere fagligt relevante emner og medudvikle formidlingen.
  • Du får en omfattende indsigt i centerets arkiv og arkitektur samt de skiftende særudstillinger.
  • Du kan deltage i centerets personalefester og årlige studietur sammen med resten af personalet.
  • Da Utzon Center er en lille arbejdsplads, har du nemt ved at få indsigt i centerets hverdag.
  • Der er mulighed for ekstra formidlingsopgaver – f.eks. skriftlige opgaver, arrangementer og længere projekter.
     

For yderligere information kontakt venligst formidlingsdirektør Malene Abildgaard på maab@utzoncenter.dk eller tlf. 31 97 16 10

Der er ikke faste vagter eller timetal, da det afhænger af bookingforespørgslerne.

Ansøgningerne vurderes løbende, så indsend din ansøgning snarest muligt.

Ansøg her.