Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Presse

Påskeguide: Brug dine hænder på Utzon Center

21. mar 2024, 13:31

Brug dine hænder i påsken. Hænderne er nemlig ikke kun et redskab til at udføre opgaven foran dig. De er med til at forme din tankegang. Og nye, kreative ideer kan helt bogstaveligt opstå gennem fingrene.

Her er ni oplevelser og aktiviteter på Utzon Center i påsken, hvor du på forskellige måder kan få hænderne op af lommerne for at føle, røre og mærke. Blandt andet med forårsyoga med udsigt over Limfjorden, Utzonsk LEGO- og MINECRAFT-univers og fantastiske arkitektudstillinger med masser af inspiration til, hvordan du kan bruge hænderne.

 

Her er ni aktiviteter, du ikke må gå glip af:

 

1. UTZONS UNIVERS: Workshop med LEGO, Minecraft og Virtual Reality. Træd ind i Jørn Utzons verden og byg dine egne fantastiske konstruktioner i LEGO og Minecraft. Afslut med at udforske dit virtuelle Utzon-byggeri med VR-briller. Åbent i weekenden og i påsken den 28. marts til 1. april kl. 10-17. Se video her (30 sek.).
 
2. Forårsyoga med udsigt til Limfjorden: Nyd en fredfyldt yogatime lørdag den 23. marts med udsigt over Limfjorden. Oplev harmonien mellem krop og sind i Utzon Centers smukke lokaler.

 

3. Sydney Opera House – A Beautiful Idea: Udforsk den permanente udstilling, der hylder Jørn Utzons ikoniske mesterværk, Operahuset i Sydney, og dets poetiske vision. Oplev en verden af inspiration og æstetik.
 
4. Byg som Jørn Utzon: Efter at have opnået ekspertise i at bygge som Utzon i UTZONS UNIVERS, kan du i udstillingen Sydney Opera House – A beautiful idea prøve kræfter med at bygge dine egne Utzonske modeller.
 
5. Sidste chance for SUPER DANSK: Udstillingen SUPER DANSK, der præsenterer ny dansk arkitektur og design, slutter snart. Oplev innovative værker fra 14 danske arkitekter, der inspirerer til en bæredygtig fremtid.

 

6. SUPER-MATERIALE-JAGT: Tag på jagt efter supermaterialer i udstillingen SUPER DANSK og udforsk forskellige innovative byggematerialer skabt af danske tegnestuer.
 
7. Ny menu med smørrebrød og øko-lækkerier på Restaurant JØRN: Forkæl dine smagsløg med økologiske delikatesser på Restaurant JØRN. Nyd en helt ny menu og søndagsbrunch med udsøgte retter og børnevenlige tilbud.
 
8. Social Dining: Syv retter og hygge med venner. Torsdag aften er det tid til Social Dining på Restaurant JØRN, hvor I kan dele syv lækre serveringer lavet af sæsonens bedste råvarer.
 
9. Byg din egen bænk: Tag en byggemanual med hjem fra SUPER DANSK-udstillingen og kast dig ud i at bygge din egen arkitekttegnede bænk som et hyggeligt familieprojekt i ferien.
 
Se hele programmet for påsken på Utzon Center her.
 
Åbningstider i påsken:

  • Hver dag (også helligdage): 10-17
  • Skærtorsdag: 10-21 inkl. mulighed for Social Dining i Restaurant Jørn

 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til presseansvarlig Thomas Villefrance på presse@utzoncenter.dk og +45 22 89 26 92