Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Utzons Can Lis og det simple liv

1. feb 2018 til 15. mar 2018

Can Lis er Jørn Utzons første hus på Mallorca, som han byggede som bolig til sig selv og sin familie. Oplev en smuk, visuel fortælling om bygningen og historier fra dem, der gennem årene har opholdt sig og arbejdet i huset.

I udstillingen 'Utzons Can Lis og det simple liv' viser Utzon Center fotografier af den danske fotograf og kunstner Torben Eskerod (f. 1960), der, i et forsøg på at indfange den særlige stemning og det særlige liv i Can Lis, har besøgt huset af flere omgange. Fotografierne emmer af ro og tomhed, hvilket på mange måde kendetegner huset, der kan minde om en bygget ruin eller et kloster, som står med kig ud over havet.

 

I 2011 overgik Can Lis til Utzon Fonden, der sammen med Statens Kunstfond stiller huset til rådighed til residency ophold størstedelen af året. Eskerods fotografier bliver sat i dialog med stemmer fra en række personer fra den danske arkitektur - og kulturscene, der alle har været i residency i Can Lis og har fået huset helt ind under huden. Du bliver derfor inviteret inden for i et æstetisk og ikonisk byggeri, som opfordrer dig til at geare ned og bare sanse stedet.

 

Overforbrug, overarbejde og overflod er noget, som vi kender alt for godt i den vestlige del af verden, og måske heraf er mangel på tid og stres blevet en folkesygdom. Utzon Center stiller med Utzons Can Lis og det simple liv skarpt på arkitekturens rolle i en søgen efter en rigdom, som er forankret i samspil mellem arkitektur, natur og mennesker. Allerede tidligt i Jørn Utzons (f. 1918 – 2008) karriere kan en problematisering af den vestlige levemåde spores i hans arkitektur. Her står Can Lis som et ikonisk byggeri, der er skabt til et simplere liv.

 

Som muret direkte op fra jorden på en stejl klippekant på Mallorcas sydøstlige kyst ligger Can Lis. Huset er bygget af Jørn Utzon til hans egen familie i 1972, da han og hans kone beslutter sig for en tilværelse på den spanske middelhavsø. Karakteristisk for huset er en udpræget forståelse for den menneskelige eksistens, og huset inviterer til en simplere måde at leve på i samspil med hinanden og med naturen.

 

Presse

 

Foto © Torben Eskerod

 

Foto © Torben Eskerod

 

Udstillingsbilleder