Kalender

Utzon100 Talk – Johansen Skovsted Arkitekter

Mød arkitektduoen Søren Johansen og Sebastian Skovsted i deres fortælling om det første uforglemmelige 'møde' med Jørn Utzons arkitektur, betydningen af oplevelsen og om deres rejser i Utzons fodspor til destinationerne Kina, Iran, Mexico og Marokko.

Johansen Skovsteds fortælling giver et interessant billede af Jørn Utzons universelle og stadig aktuelle tænkning. Kom tæt på deres anerkendte projekter: omdannelsen af pumpestationerne ved Skjern Å, som har skabt nye oplevelsesmuligheder langs åen, og fugletårnet på halvøen Tipperne i Ringkøbing Fjord, som giver flere muligheden for at få del af oplevelsen i fugleområdet.

 

Johansen og Skovsted er begge uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi og blev i 2017 Mies Van der Rohe-nominerede og modtog i 2016 Kronprinsparrets Stjernedryspris.

 

Program

  • Introduktion ved Lasse Andersson, kreativ direktør på Utzon Center
  • Talk ved Søren Johansen og Sebastian Skovsted
  • Q&A styret af Lasse Andersson

 

Praktisk information

  • Fri entré, når entreen til Utzon Center er betalt. Klub Kunsten + Utzon har fri entré.
  • Arrangementet foregår i udstillingen Utzons Can Lis og det simple liv. Dette er udstillingens sidste visningsdag, så hvis ikke du har nået at opleve den, kan dette være muligheden.

 

Datoer

15. mar 2018, 16:30 til 18:00

Kategorier