Træd ind i højhusenes verden på Utzon Center og kom helt tæt på - og nærmest op i - de vildeste og smukkeste højhusmodeller, der hidtil er vist i Danmark.
Mærk suset fra verdens højeste bygninger og bliv bevæget af ingeniørernes vilde beregninger og kæmpe konstruktioner.
Udstillingen ’Sky’s the Limit’ tager dig med ind i - og op i - højhusenes og de gigantiske konstruktioners verden. Vi åbner op for fascinationen af de smukkeste højhusstrukturer, skabt af Skidmore, Owings & Merrill LLP (SOM) i det kreative møde mellem ingeniører og arkitekter.
SOM blev grundlagt i 1936 og har gennemført mere end 10.000 projekter i 50 lande. De er kendt for ikoniske bygninger som Lever House, samarbejdet med Pablo Picasso, skyskrabere som Sears Tower, John Hancock, One World Trade Center i New York, samt verdens højeste bygning, Burj Khalifa, i Dubai. Blandt SOMs nyeste projekter er Karlatornet i Gøteborg, der vil blive Skandinaviens højeste bygning, når den står færdig i 2020.
På Utzon Center gælder udtrykket ”sky’s the limit” for alvor - kun fantasien sætter grænser. De enorme huse skal opleves, forstås og udfordres ved at bygge dem i LEGO og efterfølgende træde ind i virtual reality og mærke suset fra toppen af blandt andet Burj Khalifa i Minecraft.
Byd velkommen til SOM på Utzon Center - hvor kun fantasien sætter grænser.
Foto © SOM
I forbindelse med udstillingen tilbydes undervisningstilbuddet 'Høj, højere, højest' til folkeskolens 4.-6. klasser. Læs mere her.