Hvorfor en konkurrence om arkitektur til vilde dyr?

På vej mod økologisk kollaps?

Biodiversiteten er under stort pres både på verdensplan¹ og herhjemme i Danmark². Årsagen er ødelæggelse af habitater, (over)udnyttelse af organismer, menneskeskabte klimaforandringer, invasive arter og forurening. Kort fortalt, giver vi ikke naturen plads³. 
 
Det er en alvorlig kendsgerning, for vi er dybt afhængige af biodiversiteten. Mister vi insekterne, mister vi grundlaget for mange fødekæder. Heriblandt de uundværlige bestøvere, der gør mange af verdens afgrøder i stand til at sætte frø. Uden dem, færre vilde blomster, jordbær, tomater, æbler, græskar. Heller ingen kaffe til morgenbordet. Som følge; svækkede fødekæder. Resultatet af storskala insektdød; alvorlige økosystemiske problemer⁴. Det allerede observerede tab af insekter⁵ er trist, men også et wake-up call. Det er tid til, at vi passer bedre på dem.

Og det stopper ikke her. Flagermus er også vigtige bestøvere i blandt andet Mexico, hvor de bestøver den agaveplante⁶, man bruger til at lave tequila og mezcal. Tænk sig, at uden flagermus står Gothersgade, Jomfru Ane Gade og det danske natteliv pludselig i en mere ædru position. 
 
Økosystemerne er ikke bare livsnødvendige⁷, de beriger også vores verden med skønhed og forundring. Og uafhængigt af enkelte arters funktion og varierende popularitet blandt os mennesker, er der tilbage, at de har en ligeværdig ret til at eksistere. Dette kalder vi et planetarisk perspektiv, hvor menneskers og ikke-menneskers rettigheder ligestilles (se Desire manifest).

vilddyr marlene husoud

_{Foto: Studio Marlene Huissoud. En bolig eller habitat til Londons vilde insekter. Projektet hedder Please Stand By og er udviklet af tegnestuen Studio Marlene Huissoud.}

Mennesker og dyrs sameksistens indskrives i den urbane fortælling

Det urbane rum er et designet rum, både af og til mennesker. Ganske lidt er overladt til vildskab. Der er behov for at give naturen mere albuerum i byerne. Og da byerne i så høj grad er bebyggede og designede, har vi alle muligheder for at indtænke sameksistens som en grundpille.
 
Den bebyggelse, der udgør vores byer, kan ses som en manifestation af vores kulturelle værdier og identitet. Kropsliggjorte samfundsfortællinger om det, der betyder noget for os. Omvendt, kan den også forstås som identitetsskabende – altså at en forandring i det fysiske miljø kan være med til at rykke ved den kultur, det danner ramme om.
 
Ved at indskrive svalernes, pindsvinets og biernes behov i byens bebyggede miljø, skabes en fortælling om vores byer som steder for sameksistens. De vilde dyrs ligeværdige plads i byerne og verden stadfæstes. Sådan er ambitionen, at konkurrenceforslagene skaber små ’fyrtårne’ for et planetarisk perspektiv.

Hvorfor skal vores byer være biodiverse?

For at ændre biodiversitetens foruroligende udvikling skal der udlægges langt mere areal til vild og fredet natur² (se faktaboks). Og selvom potentialet for biodiversitet er mindre i en urban kontekst, er der god grund til også at sætte ind her. Ligesom det er en af Desire-projektets ambitioner at genforene byer med naturen.

Dels fordi byerne har potentiale for at agere trædesten for vilde dyrs migration fra område til område⁸. Dels for by-boende menneskers skyld: For den positive indvirkning, det kan have på de omvandrende biotoper, vi mennesker faktisk er. For skønheden, det bringer ind i vores liv og for vores sundheds skyld⁹.
 
Men først og fremmest fordi det er i byerne, at langt de fleste, og stadig flere, af os bor. Uden kendskab til mangfoldigheden af det økosystem, vi selv er en del af, kan vi ikke værdsætte den og bemærke dens tilbagegang. Sameksistens har potentiale for at skabe større omsorg for vores fælles økosystem og for aktivering af menneskers engagement i en bevægelse.

vilddyr

_{Foto: Torben Eskerod. Møbel af Teis Dich Abrahamsen. Fra udstillingen SUPERORGANISME af Morten Søndergaard, Anna Maria Orrù og Annesofie Becker.} 

Aktivistisk og æstetisk multi-art-arkitektur

Ambitionen med denne konkurrence er at tage del i et økologisk paradigmeskifte, ved at aktivere arkitekturens potentiale for at gøre det urbane mere velkomment for biodiversitet. Derfor efterspørger vi forslag, der vil udgøre velegnede, funktionelle levesteder for et eller flere vilde dyr i byen (se afleveringskrav).

I et område så modificeret og menneskedomineret som en by, findes der ingen natur, der ikke er kultur. Menneskene kan ikke forlade byen, for den er deres hjem. Derfor kan en by ikke fuldstændigt dedikeres til naturen. Men for at fordre sameksistens og styrke det mindset, hvor vi giver plads til det liv, der ikke bare er os, kan vi gøre denne indsats – vigtig både symbolsk og måske endda biologisk – og give rum og udtryk til den urbane jungles dyr.
 
Den æstetiske bearbejdning af forslagene spiller i den sammenhæng en central rolle. Iøjnefaldende, forbavsende eller sofistikeret og diskret. Ved at løfte hjemsteder for dyr i byen til arkitektur – give dem en æstetisk bearbejdning og designe dem med nænsomhed – udtrykkes de vilde dyrs værdi for omverdenen.

Desuden er ambitionen, at de, med deres uimodståelige arkitektur, kan være brobyggere for sameksistens. At mennesker såvel som vilde dyr vil værdsætte dem, så de danner et fælles domæne i byen. At deres tiltalende arkitektur, sandsynliggør, at flere og flere vil kunne afse et stykke af deres gavl, forhave eller altan til etablering af boliger til vilde dyr i byerne.

Fritstående vilddyrsvilla, parasit-arkitektur eller levende biotop?

Konkurrenceforslaget kan være et indbygget element, der på skønneste vis integreres i vores menneske-arkitektur. Det kunne være et fritstående, iøjnefaldende stykke arkitektur eller måske en levende biotop.

Et forslag kan være en samskabende designintervention, der giver bedre muligheder for vilde dyr selv at bygge bolig. Eller en slags parasit-arkitektur, ophængt på facader, stående på tage eller i andre urbane kroge, hvor biodiversiteten kunne skænkes en plads.

Et forslag kan være en form for arkitektur, der danner de beskyttende, tørre rammer, hvori pindsvinet kan indrette sig med isolerende plantemateriale. Det kan være en struktur, der tilbyder den solitære bi vandrette, lune og tørre tunneler at lægge æg i eller flagermusen et uforstyrret, mørkt sted at gå i hi. Det kan være en enkel løsning, der tilbyder en lun, solbeskinnet flade at hænge ud på for solbadende sommerfugle – eller sprækker, hvor mus og andre små kræ kan kravle ind.

Mulighederne for form, placering og valg af vilddyrs-målgruppe er mange, men uanset hvad skal forslaget søge at danne et velfungerende hjemsted og gøre det med et overbevisende æstetisk greb. Vi opfordrer til, at deltagere dykker ned i et eller flere udvalgte vilde dyrs behov og anbefaler desuden følgende litteratur og ressourcer, man kan gå på opdagelse i.

¹ Miljø- og ligestillingsministeriet: Biodiversitet i EU og globalt
² Biodiversitetsrådets årsrapport 2023

³ IPBES Global Assessment Report on Biodiversity and Ecosystem Services
⁴ Dave Goulson: Den Tavse Klode (bog)
⁵ Institut for Biologi - Populationsgenetiske variationers rolle i leddyrdiversitet og økosystemtjenester
⁶ Bat conservation international - Bats & Agaves: A Love Story
⁷ WEF - The Global Risks Report 2023
⁸ Lotte Nystrup Lund: Urban nature and biodiversity
⁹ Videnskab.dk: En biodiversitetsbølge skyller ind over byerne
¹⁰ Our World in data: How many species are there?
¹¹ IUCN Redlist: Background & History

¹² WWF Living Planet Report 2024: A Planet in Crisis

¹³ Danmarks naturfredningsforening

¹⁴ AU Institut for Ecoscience: Den danske rødliste