Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Afleveringskrav og betingelser

Med støtte fra Kulturministeriet, og som en del af EU-projektet Desire – an irresistable Circular Society, der handler om at fremskynde omstillingen til et bæredygtigt samfund, lanceres en arkitekturkonkurrence for studerende og nyuddannede.

 

Konkurrencen har titlen 'Vilddyr søger bolig'. Den handler om at skabe, bygge og bo med sans for kloden og alle dens beboere – både mennesker og dyr.

 

Jorden er vores planet, men den er også dyrenes, og i den ånd inviterer Utzon Center i samarbejde med Dansk Arkitektur Center arkitektur- og designstuderende til at designe levedygtige rammer og funktionelle habitater til flagermusen, bien, anden eller andre vilde dyr, der forgæves søger bolig i byen.

 

 

 

 

Konkurrencebetingelser

 

Afleveringsformat

For at deltage skal man aflevere en prototype/fysisk model af et habitat/vilddyrsbolig og en kort beskrivende tekst.

 

Præmie

Der uddeles pengepræmie til op til tre vinderforslag på i alt 50.000 kr.

 

Bedømmelseskriterier

Vi søger forslag, der:

  • sætter nye, høje standarder for forståelsen af, hvordan mennesker og dyr kan sameksistere.
  • går ind for et planetarisk perspektiv i udviklingen af den ideelle by.
  • bruger æstetik til at fremkalde følelser, der skaber synergi mellem væsener.
  • hæver ambitionen for arkitektur og design med et dedikeret mål om at give mere tilbage, end vi tager.
  • har en impact-orienteret optimisme i deres tilgang til design.
  • som udvider begrebet »human rights« til »animal rights« i tilgangen til arkitektur og byudvikling.

 

Du kan læse mere om Desire-projektets overordnede vision her.

 

Hvem kan deltage?

Alle arkitektur-, landskabsarkitektur- eller designstuderende, højskoleelever på arkitektur/designlinjer samt nyuddannede, der har dimitteret inden for arkitektur eller design de seneste to år.

 

Afleveringskrav

1. En beskrivelse af projektet (max 2400 anslag inkl. mellemrum) og fotodokumentation af model/prototype, der afleveres digitalt via konkurrencens afleveringsportal senest den 3. marts 2025 kl. 23.55.

 

2. Den fysiske prototype/model skal afleveres senest den 3. marts 2025 i Aalborg, Aarhus eller København. Prototypen/modellen skal tydeligt markeres med navn og projekttitel, og må ikke overstige dimensionerne 80 x 80 x 80 cm.

 

Drop-off adresser:
Aalborg: Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg, klokken 10.00-17.00.
København: Dansk Arkitektur Center, Blox, klokken 10.00-17.00.
Aarhus: Arkitektskolen Aarhus, lokale ‘Print 2’, Exners Plads 7, 8000 Aarhus C, klokken 10.00-14.00.

 

Jury

Vi opdaterer siden, når de sidste jury-medlemmer er på plads. Stay tuned!

 

Mediekampagne

Vinderforslag vil indgå i den internationale mediekampagne 'For Rent' om ligestilling mellem arter. Konkurrencens vinderforslag bliver dermed fotograferet og vist på sociale medier og byrum i Danmark – Europa – Verden. Læs mere om mediekampagnen her.
 

I samarbejde med

 

 

 

Støttet af