
Vi har Danmarks hyggeligste udstilling. Nu kan du også komme til pop-up biograf under de digitale trækroner.
Kom til bæredygtig bio og se dokumentarfilmen Træernes Hemmelige Liv.
Vi omdanner vores udstilling til biograf. Utzon Center er en stor bygning, og der er god plads i udstillingen. Det er et siddende arrangement, og vi overholder selvfølgelig alle retningslinje. Vi hjælper også hinanden med at vise hensyn.
Filmen bygger på bogen af samme navn, der er skrevet af den tyske skovfoged Peter Wohlleben.
Og du kan glæde dig. For vidste du, at træer taler sammen?
Jo, den er god nok.
Træer er sociale og hjælper hinanden med for eksempel at finde sollys, vand og næring. Og det er især deres egen art, som de er gode til at hjælpe. Men de kan også lave alliancer med deres fjender, hvis de selv får noget ud af det.
Man kan sammenligne kommunikationen med for eksempel en koloni af insekter, hvor der også er en slags kollektiv intelligens. Sådan er det i en skov, mener Wohlleben, som de seneste er bakket op af mere forskning på området. Se for eksempel her og her.
Når vi går rundt i skoven, har selvfølgelig en tendens til at kigge op mod træernes kroner. Men vi burde kigge nedad. Mod rødderne, der løber i lange netværk gennem jorden. For det er her, at det virkelig sker.
For hvis træet skal vokse sig stor, tyk, stærk og forgrenet, så kræver det klogskab. Og det er et drama på liv og død, der foregår i slowmotion. Gennem årtier og århundreder.
Kom selv og se. Få en hyggelig aften og bliv klogere på træ. Filmen varer 1 time og 36 minutter.
Når du ser vores udstilling vil du også selv opdage, hvorfor arkitekterne hos Tegnestuen Vandkunsten er så vilde med træ.
Træ er nemlig hyggeligt og godt for vores mentale helbred. Det er derfor, at vi bruger det i sommerhuset. Og så er det klimavenligt og fremtidens byggemateriale, mener Vandkunsten.
GRO SELV er et projektfællesskab, hvor unge eksperimenterer med at gøre bæredygtighed mere virkeligt, praktisk og sjovt gennem workshops og events. I GRO SELV mødes man for at udvikle idéer, udveksle viden, fejre og eksperimentere med grønne projekter. Fællesskabet fungerer som et laboratorium for grønne initiativer og drømme, hvor unge prøver grønne idéer af med egne hænder og udforsker mulighederne for upcycling, genanvendelse og sæsonbaserede oplevelser.
DN Aalborg Ung er Danmarks Naturfredningsforenings studenterafdeling i Aalborg, hvor kun fantasien sætter grænser for hvilke aktiviteter der afholdes. Det kan være alt fra at organisere en stor affaldsindsamling, rydde en sti, arrangere foredrag, tage på feltarbejde, svampetur, lave oplysning -og informationsture til folkeskoler og gymnasier - alt sammen med det formål at skabe et bedre miljø og en bedre natur i både Aalborg og hele Danmark.
Vi følger myndighedernes retningslinjer. Her får du informationer om dit besøg på Utzon Center og i Restaurant JØRN.