Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Svinkløv – fra Packness til Praksis

17. jun 2017 til 24. sep 2017

I september 2016 brændte Svinkløv Badehotel, og Ejnar Packness' arkitektur, midt i det nordjyske klitlandskab, forsvandt. Med udgangspunkt i genopbygningen af det legendariske badehotel stiller vi skarpt på arbejdet med fornyelse af bevaringsværdig arkitektur.

Udstillingen på Utzon Center skabes sammen med den fynske tegnestue Praksis, der er valgt som arkitekter til genopførelsen af Svinkløv Badehotel.

Utzon Center stiller i udstillingen ”Fra Packness til Praksis” skarpt på arbejdet med fornyelse af den arkitektur, som er bundet til tradition og håndværk. Praksis arkitekter er lige nu en af de mest interessante tegnestuer i Danmark, og de tegner i disse måneder de første skitser til fremtidens Svinkløv. Et byggeri, der i foråret 2019 indtager Svinkløv efter Ejnar Packness klassiske bygning, som brændte i september 2016. 
 
Det interessante i Svinkløv-fortællingen set fra Utzon Center er forståelsen mellem sted og arkitektur og ikke mindst forståelsen mellem tradition og fornyelse, når vi arbejder med bevaringsværdige bygninger. Hvad sker der, når en bygning og dens fortælling forsvinder, og vi skal skabe en ny start, der både rummer historien og fremtiden?


Med afsæt i fotograf og arkitekt Christina Capetillo store filminstallationer kommer publikum helt tæt på Praksis arkitekters byggerier. De møder bygninger af Ejnar Packness,som var arkitekten bag det første Svinkløv badehotel, og publikum ser de første arbejdstegninger og skitser for fremtidens Svinkløv. Praksis arkitekter har en indgående forståelse for såvel bygningskultur og håndværksfaglig viden samt en høj kunstnerisk tilgang til arkitekturen. Med dette afsæt skaber Mads Bjørn Hansen og Mette Tony deres egen subtile og autentiske arkitektur. De tager os med tilbage i historien, ind gennem traditionen og frem i tiden. De har en indgroet fornemmelse for arbejdet med mødet mellem sted og arkitektur, og de former som udgangspunkt noget nyt og dog rodfæstet, hvert sted de bygger.

 

Omtale

  • "Et gardin blafrer stille i sommervinden" – ❤️❤️❤️❤️ i Politiken, 26. juli 2017


Download udstillingskataloget her →

 

svinkløv promo