Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Presse

I’m not a robot: Design og arkitektur mellem menneske og maskine

18. nov 2025, 09:55

Et tårn bygget af droner, en vingård bygget af industrirobotter og en robot der skaber arkitektur af restmaterialer. Oplev arkitekturudstillingen ’I am not a robot’ på Utzon Center, der undersøger robotternes skaberkraft i en tid, hvor de efterhånden kan tænke selv.

Udstillingen præsenteres i samarbejde med schweiziske Gramazio Kohler, der er verdenskendte som pionerer inden for robotteknologi og arkitektur – og undersøger hvordan teknologi, design og kunst kan forenes i hænderne på både mennesker og maskiner.

 

Oplev ‘I’m not a robot’ fra den 20. november 2025.  

 

Vintage tinrobot. Foto: Utzon Center

 

Et tårn bygget af et hold af droner. Industrirobotter, der skaber et facaderelief til en vingård i Schweiz. Eller hvad med en robot, der binder småsten sammen med reb og skaber arkitektur af restmaterialer?

 

Det lyder næsten som noget fra en sci-fi-film, men det er allerede virkeligheden.

 

I udstillingen møder gæster alt fra Leonardo da Vincis opfindelser, Mary Shelleys Frankenstein, Allan Turings kodebryder og den første Apple-computer til Peter Cooks radikale Kunsthauz Graz og et af de mest avancerede AI-kunsteksperimenter i dag.

 

Flere historiske genstande er bl.a. lånt fra Danmarks Tekniske Museum.

 

”Vores maskiner er blevet så avancerede, at de ikke kun er os overlegne i forhold til styrke og præcision. Nu har de også fået en bevidsthed – næsten uafhængigt af mennesket. Dette er udgangspunktet for at vi nu vælger at lave en udstilling om den udvikling, der sker når menneske, robot og AI skaber nye verdener af arkitektur, design og kunst. Sammen med gæsten undersøger vi robotternes og teknologiens historie, vores fascination, men også den ambivalens til det, robotterne skaber,” forklarer Line Nørskov Davenport, udstillingsdirektør på Utzon Center. 

 

”Robotterne og AI er ikke bare redskaber – de bliver medskabere i designprocessen. De er med til at tegne, beregne, bygge og forme de rum, vi lever i. Mellem menneskehånd og maskinkraft opstår nye æstetikker, ny arkitektur og nye byggemetoder, det rummer såvel store potentialer som interessante udfordringer” påpeger hun. 

 

Arkitektur og robotteknologi
Udstillingens omdrejningspunkt er en række værker skabt af den verdensberømte arkitektduo Gramazio Kohler. Arkitekturprofessorerne Fabio Gramazio og Mathias Kohler har eksperimenteret med arkitektur og robotteknologi i et af verdens mest avancerede robotlaboratorier ved universitet ETH Zürich i Schweiz.

 

"Vi har altid været optaget af at gentænke forholdet mellem mennesker og maskiner. For os har robotten aldrig været en modstander, men et sofistikeret redskab – som vi kan forstå, kontrollere og være stolte af at bruge. Vi tror på, at det er muligt at genfinde et mere balanceret, håndværkslignende forhold til teknologi, hvor skaberen og værktøjet udvikler sig sammen. I den forstand bliver robotten en del af selve den kreative proces og hjælper os med at gøre ting, vi aldrig ville kunne opnå alene,” siger Fabio Gramazio.

 

"Vi er især optaget af det mulighedsrum, der åbner sig mellem data og materiale. Det kan lyde meget abstrakt, men når algoritmen begynder at interagere med materialer som sand, ler og småsten, kan man faktisk se koden tage form – og alligevel er det aldrig perfekt eller helt forudsigeligt. Robottens præcision møder materialets naturlige adfærd, og det skaber noget poetisk. Det er fascinerende at opleve mennesker og maskiner skabe sammen på en så fysisk og intuitiv måde,” tilføjer Matthias Kohler. 

 

Trækker spor tilbage til antikken
Foruden Gramazio Kohlers arbejde dykker udstillingen også ned i robotternes historie i en teknologi- og kulturhistorisk kontekst – med referencer til bl.a. mode, design og kunst.

 

I dag tænker mange formodentlig på kunstig intelligens, når vi taler om robotter. Men robotten – hvis navn stammer fra tjekkisk og betyder ’arbejder’ eller ’træl’ – er langt fra en ny opfindelse. Man finder endda spor efter menneskets fascination af robotteknologi helt tilbage til antikken, hvor en græsk matemat beskrev en due drevet af damp.
 
Hvad vil vi med robotterne?
De seneste års udvikling inden for kunstig intelligens gør imidlertid en afgørende forskel: Nu kan maskinerne tænke selv, som sin egen art.

 

De spørgsmål og overvejelser, det medfører, behandles også i udstillingen – hvor der desuden indgår værker af den engelske humanoid robotkunstner Ai-da, hvis selvportræt udstilles side om side med digitalt designet mode, designobjekter, historiske film og originale genstande lånt fra Danmarks Tekniske Museum.
 
”Når teknologien bliver så bevidst, at den får intuition og kreativitet, spidser dramaet mellem menneske og maskine til. Men hvad vil vi egentlig med robotterne, altså os mennesker? Jeg tror det er vigtigt, at vi forholder os kritisk til, hvad maskinerne skal og ikke skal. Samtidig håber jeg, vi kan hjælpe robotterne ud af det hjørne, de tit bliver presset op i. Når man dykker ned i historien om mennesket og dets maskiner er den fuld af både dystopi og drømme. Begge dele skal vi gøre os bevidste om. Men når man oplever Gramazio Kohler Architecture and Researchs samskabende og håndværksbetonede tilgang til ny teknologi, er der et åbenlyst potentiale for sanselighed, økologi og håb, der træder frem, og det er i dén ånd, at vi præsenterer I’m not a robot,” fortæller Line Nørskov Davenport. 

 

Praktisk information
Udstillingen I’m not a robot præsenteres i samarbejde med Gramazio Kohler Architecture and Research  (ETH Zurich / Switzerland) og med lån fra bl.a. Danmarks Tekniske Museum.

 

Udstillingen er en del af Utzon Centers udstillingsrække Kvantespring, der præsenterer arkitektur og design i spændingsfeltet mellem ny videnskab og æstetik.

 

Udstillingen kan opleves fra den 20. november 2025.

 

Pressefotos findes her.

 

Om Gramazio Kohler Architecture and Research
Fabio Gramazio og Matthias Kohler er schweiziske arkitekter og professorer i arkitektur og digital fabrikation ved Swiss Federal Institute of Technology, ETH Zurich. De er medstiftere af forskningsgruppen Gramazio Kohler Research, som fokuserer på, hvordan nye teknologier kan integreres i arkitektonisk design og byggeri.

 

Gramazio og Kohler har været førende inden for computational design og digital fabrikation i arkitekturen, og deres forskning og praksis har bidraget markant til at fremme brugen af beregningsmæssige robotteknologier i byggebranchen. De har holdt forelæsninger verden over og modtaget adskillige priser for deres arbejde.

 

Deres arbejde spænder fra arkitektur i fuld skala til abstrakte kunstinstallationer – og har mødt anerkendelse over hele verden med udstillinger på Guggenheim Museum Bilbao, Arkitekturbiennalen i Venedig, Vitra Design Museum m.fl. og nu altså for første gang i Norden med en stor udstilling. 

 

Om Utzon Center
Utzon Center er et udstillingssted for arkitektur og design. Her kan både børn og voksne føle, sanse og røre arkitektur og opleve skiftende udstillinger med nogle af verdens bedste arkitekter og de nyeste strømninger. Formålet er at hjælpe besøgende til at forstå en verden af arkitektur og gøre arkitekturen håndgribelig og forståelig.

 

Jørn Utzon var en de største og mest indflydelsesrige arkitekter i det 20. århundrede og er bl.a. berømt for Operahuset i Sydney. Jørn Utzon byggede Utzon Center i Aalborg i 2008. Det blev hans sidste værk, før han døde samme år.
 
Foruden skiftende udstillinger kan man på Utzon Center også opleve fx workshops, foredrag, events, undervisning, guidede ture og byvandringer.

 

Raising Robotic Natives. Credit: Stephan Bogner, Philipp Schmitt and Jonas Voigt

 

I udstillingen møder gæster også Leonardo da Vincis opfindelser.

 

Rock Print - Byggeteknik med reb og småsten. Foto: Gramazio Kohler

 

Udstillingen er støttet af 
VOLA, Den Filantropiske Forening Realdania, Augustinus Fonden, Det Obelske Familiefond, Dreyers Fond, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.