Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Presse

Hele verden kender Utzon Center

10. jan 2019, 09:39

Utzon Center vælter rundt i succes – både lokalt, nationalt og internationalt.

Baghjul til Las Vegas og andre af de gamle, verdenskendte attraktioner: En død arkitekts sidste bygningsværk har international gennemslagskraft.

 

Aalborg tog som bekendt 8. pladsen på New York Times’ liste over places to go i 2019, og i artiklen var der en direkte opfordring til at besøge Utzon Center. For Utzon Center er det kronen på værket efter en periode med flere omtaler i internationalt anerkendte medier.

 

– Det er fantastisk – ikke bare for Utzon Center, men for hele landsdelen! Vi har netop afsluttet et år, hvor vi har lagt mange kræfter i at ”utzonisere” hele verden. Vi har lige været i New York, vi har haft udstillinger i bl.a. Sydney og København, og vi har været omtalt i mange nationale og internationale medier. Samtidig er der kæmpe opbakning til vores udstillinger og arrangementer hjemme i Aalborg. I alt har mere end 150.000 gæster på tre kontinenter fået en Utzon100-oplevelse. Det er en kæmpe cadeau, og det viser os, at vores projekt med at gøre arkitektur tilgængelig og spændende for alle lykkedes, både ude i verden og herhjemme, siger Lasse Andersson, kreativ direktør på Utzon Center.

 

Alt udsolgt

Også under de hjemlige himmelstrøg har Utzon Center succes.
Oplevelseshuset når næsten ikke at lægge nye arrangementer op på hjemmesiden, før alle billetterne er revet væk.
Der var fuldt hus til nytårskuren, og Utzon Talks med Søren Ryge og Claus Meyer senere på året om, hvordan de finder inspiration til at skabe, er allerede udsolgt.

 

Om succesen siger publikums- og eventchef Nanna Gyrithe Winther Jardorf:

– Vi ser bredt på arkitektur, og det betyder, at vi også dykker ned i emner som inspiration og leg gennem talks og aktiviteter med store kulturpersonligheder, ildsjæle og mange andre. Vi sætter en ære i at tilbyde noget til alle. Vi ser arkitektur som hverdagens kunst, og som noget alle har en interesse i. Ligesom Jørn Utzon betragter vi arkitektur først og fremmest som rum, hvor mennesker skal have oplevelser, ikke som knejsende monumenter eller som utilgængelige modeller og tegninger.

 

Utzon Center har netop offentliggjort to nye arrangementer: En Utzon Talk med Nephew-musiker og iværksætter Kristian Riis og med Jørn Ussing Larsen, brødentusiast, der blandt andet er idemanden bag Kornets Hus i Hjørring, som er tegnet af Reiulf Ramstad Architects, der lige nu udstiller på Utzon Center.

 

Se omtale i Wallpaper: https://www.wallpaper.com/architecture/horisont-jorn-utzon-travel-diaries-and-photography-utzon-center-aalborg

Se omtale i Monocle Sydney: https://monocle.com/radio/shows/monocle-on-design/373/

Se omtale i Archdaily (verdens største arkitektur-site): https://www.archdaily.com/907488/utzon-unbuilt-competition-to-shed-new-light-on-the-danish-masters-works-and-invites-the-public-to-take-part