Vi bruger cookies på utzoncenter.dk

Inden du fortsætter, vil vi lige fortælle, at vi bruger cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Sprog

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893
 

Børn bliver rumforskere på Utzon Center

13. jun 2019, 14:43

Snart åbner en stor, ny udstilling på Utzon Center, hvor børn kan gå på opdagelse i sjove rum og fed teknologi, og de første 1.000 får gratis entré af Nordea-fonden.

Ny udstilling på Utzon Center i Aalborg henvender sig til familier og bliver fuld af leg og fantasi, skæve rum, teknologi, natur, lys og landskaber, som børn kan gå på opdagelse i. Samtidig vil der være for eksempel rumkugler, rumstationer og mulighed for at blive godt rumtosset.

Det afspejler sig i udstillingens navn, Rumtosset. En udstilling, der primært henvender sig til børn i alderen 3-13 år, men der er noget at komme efter for alle aldersgrupper.

 

Rumtosset hører under Arkitektur er en leg-projektet, som er støttet af Nordea-fonden, og fonden betaler tilmed entré for de første 1.000, der kommer i åbningsdagene, 28., 29.-30. juni. 

 

Fantasi og forstand

Lige nu bliver alle udstillingsrum omdannet til arkitektonisk eksperimentarium, hvor børn kan bruge alle sanser, fantasi og forstand. Der er små laboratorier og værksteder i udstillingen, hvor man selv kan bygge, lave eksperimenter og derigennem blive en rigtig rumforsker.

 

- Udstillingen Rumtosset er samtidig et anderledes legeland med en masse sjove rum, som primært er skabt af danske arkitekter. For eksempel er der et stort, interaktivt rum, hvor børnene selv kan tegne rum med lys og røg, siger Line Nørskov Eriksen, arkitekt og udstillingschef på Utzon Center, og fortsætter: 

 

- Der vil også være en blanding mellem et periskop og kalejdoskop, hvor igennem børnene kan se omgivelserne på en ny måde. Der vil også være plateauer på op til syv meter og små landskaber, man kan klatre i. Oppe i højden vil der være Himmelhuset, som man kan tage en lille morfar i. 

 

Rum for alle

Rumtosset kommer kommer til at fylde hele Utzon Center og brede sig til den hyggelige gårdhave, hvor der sættes et bistade op. Rent praktisk vil man kunne kigge direkte ind i bistadet i gårdhaven gennem ruden, ligesom der vil blive live streamet til skærme fra biernes bo. Bi- og blomsterhaven har samtidig et formål i forhold til arkitektur og design. Bierne kommer nemlig til at konstruere lampeskærme med de kendte sekskantsstrukturer, som efterfølgende udstilles på Utzon Center.

 

Honningen fra bybierne sælges på Utzon Center og vil indgå i Restaurant Jørns menuer.

 

Rumtosset har - som alle andre gode eventyr - to niveauer, der henvender sig henholdsvis til børn og voksne. Mens børnene kaster sig ind i leg og læring, så kan de voksne fascineres af alle installationernes finesser og detaljer samt arkitekturen bag - eller nyde en øl og en lækker menu med honning i.

Følgende arkitektfirmaer bidrager til udstillingen: YOKE (CPH), COBE (CBH), ADEPT (CPH), JaJa (CPH), Reiulf Ramstad Arkitekter (Oslo) og Studio Poesis (Aalborg).

 

Rumtosset er en del af Arkitektur er en leg-projektet, som er støttet af Nordea-fonden, mens udstillingen også er støttet af Statens Kunstfond og Keflico.

 

Udstillingen løber fra 27. juni 2019 til 23. februar 2020.

Bierne er allerede flyttet ind i gårdhaven.

 

Download pressebilleder her: https://cli.re/68QER7