
Legeaftale med arkitektur. Tag familien med på Utzon Center. Og få en efterårsferie med aktiviteter og workshops.
Ude af skala. Hvad sker der, hvis tingene ikke passer sammen?
Stolen passer til din krop. Blyanten ligger godt i din hånd. Vandhanen passer til håndvasken. Du tænker sikkert ikke over det med skala, når du går rundt i hverdagen, for tingene passer godt sammen.
Men det gør de ikke i vores børneudstilling Mini Maxi. Kom og oplev det på din egen krop.
Læs mere og få en legeaftale for hele familien.
Foregår hver dag i efterårsferien
Efterårs-camp. Fire dage for børn. Fyr den af med kreativitet, leg og læring om design og arkitektur.
Du skal bruge blyant, papir, 3D-briller, Minecraft, 800 flyttekasser og meget mere.
Utzon efterårscamp er for børn fra cirka 10-13 år. Campen foregår fra tirsdag til fredag i uge 42 fra kl. 9-14. Det er lavet i samarbejde med Aalborg Kulturskole, og det er gratis at deltage, men kræver tilmelding.
Læs mere og tilmeld dig.
Foregår 19-22 oktober kl. 10-14.
Du behøver ikke at bruge træ og mursten for at bygge et hus. Du kan bruge mange andre materialer.
Men kan du også bygge noget i græskar? Selvfølgelig kan du det.
Nu skal du til at bygge og dekorere et græskarhus. Alle børn får certifikat og bliver udnævnt til mini-arkitekt.
Læs mere og book plads.
Foregår søndag d. 17. oktober og søndag d. 24. oktober kl. 10.00-16.30
Her er en workshop for kreative og legesyge arkitekter. Du skal bygge en skulptur i Lego. Vi scanner den ind i Minecraft. Og du går rundt i den i virtual reality.
Gratis for alle med billet til udstillingen.
Læs mere og kom med til workshop.
Foregår i weekender samt hver dag i efterårsferien
Hvad kræver det at skabe den næste designklassiker? Og hvad er egentlig væsentligt, når fremtidens design skal skabes?
De spørgsmål vil designer Rikke Frost gøre dig klogere på i sin Utzon Talk.
Hun stiller skarpt på sine egne dogmer for godt design. Du kommer til at høre om materialers iboende potentialer og om at udfordre det velkendte med farver og visuelle detaljer. Hun tager dig med gennem hele designprossen fra ide til færdigt design. Fra hoved til hånd.
Læs mere og tilmeld dig her.
Foregår torsdag den 21. oktober kl. 17.00-18.00.
Tegn, byg og lyt. Der er kreative opgaver for alle børn, når I besøger With Love From Spain.
Alle søndage får børn, der har entrebillet til Utzon Center, en gratis Rejseguide, som I kan tage med rundt i udstillingen. Det er en flot bog med opgaver, fotos og fortællinger, der normalt koster 45 kr.
I får Rejseguiden, når I køber billet ved ankomsten.
Foregår alle søndage
Mangler du nogle gode krea-øvelser til at lave derhjemme?
Her får du sjove og kreative opgaver og idéer, der gør børn (og voksne) klogere på arkitektur.
Du får hele sættet gratis. Og vi har lavet opgaverne, så det er med materialer, der er nemme at få, eller som du allerede har liggende derhjemme.
Hent øvelser og gå igang.
Pyha... Har du fået sved på panden af al den arkitektur? Både små og store arkitekter kan få brug for at fylde maven. Kig forbi Restaurant JØRN, hvor der er mad og drikke til alle aldre.
Læs om Restaurant JØRN og book bord.
JØRN følger Utzon Centers åbningstider