Kig dig omkring. Du tænker måske ikke over det, men din hverdag er formet af arkitektur. Den omgiver dig. Du bevæger dig rundt i den, og den påvirker den måde, som du lever på.
- Arkitektur er hverdagens kunst, hvis den er skabt med omtanke og i høj kvalitet. Den har enorm betydning for det liv, vi lever. Hvor vi bor, arbejder, studerer, køber ind, slapper af eller holder ferie. Det er dén vigtighed og arkitekturens betydning, som jeg vil formidle i en form, som vi kender fra talkshows, siger Lasse Andersson, der er arkitekt og direktør for Kunsten Museum of Modern Art og Utzon Center.
- Vi har en ambition om at nå ud til mange flere med fortællinger om, hvad den bedste arkitektur og det gode design betyder for os allesammen, siger Lasse Andersson.
Utzon on the Road Ep. 02 - Mette Tony, Praksis Arkitekter
Talkshowet hedder Utzon on the Road, og det er et format, som er inspireret af Carpool Karaoke, Comedians in Cars Getting Coffe og de dybdegående samtaler på Louisiana Channel.
Lasse Andersson sidder bag rattet, og i hvert afsnit er der en ny gæst i passagersædet.
- Bilen er det perfekte rum for et talkshow om arkitektur og design. Vi bevæger os fra A til B. Vi passerer landskaber, byer og arkitektur, der taler til vores sanseapparat. Og vi er ude for at møde arkitekturen og designet, hvor det findes i virkeligheden, siger Lasse Andersson.
Der kommer fem afsnit i 2021. Og de laves i et nyt samarbejde med Jaguar og Clever.
Jaguar var Jørn Utzons foretrukne bilmærke i den periode, hvor han vandt konkurrencen om at opføre Operahuset i Sydney. Men modsat i 1960erne er Jaguaren i dag elektrisk.
- Vi er enormt stolte over, at være med til at sætte rammerne for spændende samtaler om arkitektur og design som omdrejningspunkt. Det tidsløse design, som samtidig formår at skille sig ud, er en dybt forankret del af Jaguars DNA. Vi glæder os til i fællesskab med Utzon Center og Clever, at dykke ned i arkitekturens mange finesser og deriblandt se nærmere på tidsløs arkitektur, som skiller sig ud. Spændende samtaler med interessante mennesker venter forude på landevejen, og vi glæder os, siger Lasse Sejer Aaskov Jakobsen, Marketing Manager i Jaguar Danmark.
- Vi er alle på en lang rejse mod en mere bæredygtig og lysere fremtid, som vi kun kan lykkes med ved at tale sammen, lytte til hinanden og tænke mennesket og naturen ind i alt, hvad vi laver. Det er det, vi gør hver eneste dag i Clever og nu også sammen med Utzon Center, Jaguar og alle de spændende mennesker med noget på hjerte, som kører med. Vi glæder os til turene ud i Danmark og se på design, arkitektur og mennesker med mening, siger Casper Kirketerp-Møller, direktør i Clever.
- Utzon Center er en moderne, kulturbaseret virksomhed. Vi forener et højt vidensniveau med stor oplevelses- og formidlingsværdi. Vi er fuldstændigt overbeviste om, at vi vil fortsætte vores vækst og udvikling, når vi giver viden og oplevelser tilbage til vores publikum, og at vi gør i det i stærke partnerskaber, som det sker i Utzon on the Road, siger Lasse Andersson.
Utzon on the Road Ep. 03 Dan Stubbergaard, Cobe Architects
Derfor er det helt naturligt for Jaguar, Clever og Utzon Center at arbejde sammen, siger Lasse Andersson:
- Vi skal have omtanke for verden omkring os. Og for for fremtiden. Vi skal frem til en verden, hvor arkitektur og design altid giver mere tilbage til verden, end det tager. Det gælder både de æstetiske, rumlige og funktionelle og sociale parametre som det Co2-aftryk, vi efterlader, når vi skaber morgendagens byer, arkitektur og design.
- Utzon Center skal gøre dig klogere på arkitektur. Vi tror på viden gennem sjov og indsigtsfuld formidling. Og det er lige præcis det, som Utzon on the Road er. Viden fra de dygtigste arkitekter og designere fra forsædet i en fantastisk bil, og du er inviteret med på turen, siger Lasse Andersson.
Se alle tidligere film på utzoncenter.dk/ROAD.
Se den seneste film Utzon on the Road med Søren Nielsen fra Vandkunsten og læs interview på utzoncenter.dk/SØREN
Lasse Andersson
Direktør, Kunsten Museum of Modern Art og Utzon Center
Mail: laa@utzoncenter.dk
Kim Rathcke Jensen
Kommunikationschef
Telefon: +45 2069 2320
Mail: kim@utzoncenter.dk
Vi hjælper dig til at forstå en verden af arkitektur. Utzon Center er et oplevelseshus for arkitektur og design, hvor vi leger arkitekturen ind i alle aldre – fra børn til voksne. Vi viser, hvordan arkitektur hænger sammen med vores hverdag og måden, vi lever på. Vi formidler arkitektur i form af udstillinger, events, foredrag, konferencer og workshops for hele familien.
Lasse Sejer Aaskov Jakobsen
Marketing Manager Danmark
Telefon: +45 7634 2072
Mail: lasjak@jaguarlandrover.dk
Jaguars arv med elegant design og betagende ydeevne har begejstret og glædet verden i over 80 år. Dagens Jaguar-familie er i verdensklasse og består af de prisvindende XE-, XF- og XJ-saloner, den dramatiske F-TYPE-sportsvogn, F-PACE-SUV - den mest solgte Jaguar nogensinde - E-PACE kompakt SUV og I- PACE, den helelektriske SUV og Verdens Årets bil 2019, der sætter Jaguar i spidsen for den elektriske køretøjsrevolution.
Henrik Skyggebjerg
Kommunikationschef
Telefon: +45 6016 9714
Mail: hs@clever.dk
Clever er Danmarks førende ladeoperatør. Virksomheden kom til verden i 2009 og har siden da arbejdet på at styrke den offentlige ladeinfrastruktur og lademulighederne hos privatpersoner og virksomheder i hele landet. Clever tilbyder i dag opladning på mere end 1.600 åbne, offentlige ladepunkter i hele landet, og inden udgangen af 2025 vil Clever etablere over 10.000 nye, offentlige ladepunkter i Danmark. Det svarer til omkring tre gange så mange ladepunkter, som der findes i Danmark i dag. Alene i 2020 installerede Clever flere end 15.000 ladebokse hos privatpersoner og virksomheder fordelt i hele landet. Clever er ejet af de andelsejede energi- og fibernetkoncerner Andel (94,9 procent) og NRGi (5,1 procent).