Utzon on the Road Talkshow 03: Arkitekter skal lytte
Dan Stubbergaard kigger op mod det 49 meter høje tårn på Grundtvigskirken, der ligger på Bispebjerg i København.
Dan har besøgt kirken, siden han var to år gammel, når han var på tur med sin morfar. Det var her, at det begyndte for Dan Stubbergaard. Det der med at blive arkitekt.
- Det er den første rendyrkede arkitektoniske oplevelse, som jeg kan huske, siger Dan Stubbergaard om den imponerende bygning.
I dag bliver Dan Stubbergaard omtalt i medierne som 'stjernearkitekt'. Og hans Cobe Architects, der startede med ham selv, der sad alene i et kontor på Amager i 2006, har de seneste ti år nærmest domineret arkitekturen i København med opgaver som Israels Plads, Krøyers Plads, Nordhavnen, Nørreport Station, Papirøen og Tingbjerg bibliotek og kulturcenter. Dan og de 150 ansatte hos Cobe vinder priser. De er internationalt berømte.
Og det begyndte på Bispebjerg. Med Dan og morfar, der sidder ved siden af hinanden på to stole inde i Grundtvigskirken.
- Jeg kom her med min morfar, da jeg var dreng. Hans familiegravsted lå på Bispebjerg Kirkegård, og han var god til at tage sit barnebarn i hånden og køre herud for at lægge en blomst på kirkegården. Så gik vi altid op i kirken og satte os på to stole ved siden af hinanden. Helt stille. Morfar og hans barnebarn, Dan. Så sad vi der og kiggede uden at sige så meget til hinanden, fortæller Dan Stubbergaard.
Kirken er tegnet og bygget af P. V. Jensen Klint og sønnen Kaare Klint, og den blev indviet i 1940 efter 19 års byggeri. Kirken er noget af det mest unikke arkitektur i Danmark, mener Dan.
- I mine øjne er Grundtvigskirken nok det mest ikoniske byggeri, vi har i Danmark, siger Dan Stubbergaard.
Det er derfor, at vi besøger Grundtvigskirken. Vi er på jagt efter god arkitektur. Derfor sidder Dan Stubbergaard i passagersædet i vores rullende talkshow, Utzon on the Road.
Det er Lasse Andersson, arkitekt og direktør for Utzon Center og Kunsten Museum of Modern Art, som sidder bag rattet i den el-drevne Jaguar (Jørn Utzons egen Mark X fra 1962 kørte i den grad på benzin).
Du kan se en kort version af samtalen mellem Dan og Lasse ovenover. Her får du den fulde version. Teksten er et redigeret uddrag af samtalen.
LAA (Lasse Andersson): Sådan, Dan. Så ruller vi. Vi skal på jagt efter den gode arkitektur.
DAN (Dan Stubbergaard): Sådan, Dan... Haha. Jeg har glædet mig!
LAA: Jeg har jo en tatovering med Utzons operahus, som måske er det bedste arkitektur-koncept i verden.
DAN: Nu har jeg været så heldig at se Operahuset i virkeligheden, og det er fuldstændig fænomenalt. Og som arkitekt, at du har kendt til det værk, men aldrig set det før i virkeligheden, så er det fantastisk endelig at se det, som jeg gjorde for otte år siden. Det er lige før, at man fik en tåre i øjnene.
LAA: Vi kører rundt her i Nordhavn.
DAN: Ja, du skal jo på rundtur her i Københavns store bydel, som jeg har været med til at tegne på i cirka 15 år. Dengang var det fremtidens by, som man skulle definere. Og hvad er fremtiden, og den bæredygtige, blandede by. Men nu ér den jo ved at være en by. Og det er ved at være en ret vigtig bydel i København, som ikke var det for fem år siden.
'Det er der, at jeg synes målingen ligger, om det er god eller dårlig arkitektur. Om det bliver indtaget, om der kommer liv, om det bliver brugt, om folk passer på det, og om der opstår en kærlighed omkring de bygninger og byrum, der bliver lavet.' (Dan Stubbergaard)
LAA: Folk har virkelig taget den til sig.
DAN: Det er ret vildt, som man kan se containerterminalen og den rigtige havn, hvor varerne kommer ind fra hele verden. Og på den anden side kan man se, at der bor folk, som bader og sidder og spiser. Det er megaspændende med den forandringskraft, som er herude lige nu, hvor man ser alle lag i byudviklingen igang på samme tid.
LAA: Der er både og folk der bader, det er jo gået helt vildt hurtigt.
DAN: Det er den spanske solkyst.
LAA: Det bliver man da også glad af at se?
DAN: Jamen, det er fedt. Og det er meget sjovt, for det her er den første kanal, der er lavet i Nordhavn. Og der bliver gravet mange flere ud i de kommende år. Så hvis bare det liv kan fortsætte herude, så skal det hele nok gå.
LAA: Det er byliv.
'Den kunstneriske dimension i arkitekturen er jo i bund og grund det, som det også skal kunne gøre ved os mennesker - det skal pirre vores sanser og sætte sig i vores hukommelse. Lige så vel som god kunst kan provokere, væmme eller fascinere dig. Når arkitektur er rigtigt godt, så kan det også gøre det.' (Dan Stubbergaard)
DAN: Da vi gik igang med Nordhavnen snakkede alle om, hvordan man kunne skabe nyt byliv i en ny bydel. Og det er jo en frygteligt svær opgave. Om der er nok mennesker, og om der kommer liv på pladserne. Jeg kan huske, at vi havde en visualisering af hele Sandkaj, som er hovedgaden i kvarteret, og vi havde puttet en masse mennesker på de her billeder, men der sagde Københavns Kommune og By og Havn, at vi skulle lade være med at vise så meget liv, for vi kunne ikke garantere, at der kom så meget liv. Men sagen er, at det er gået fuldstændigt amok. En dag som i dag er der jo tusindvis af mennesker. Det overstiger alle forventninger om, hvor livlig den her bydel kunne blive på så kort tid.
LAA: Hvis vi skal lave sådan en semi-konklusion over jagten på den gode arkitektur. Så er den gode arkitektur jo også sådan noget som det her. Når man kan mærke, at folk tager det til sig.
DAN: Det vil jeg jo mene. At du som arkitekt formår at sætte liv til det, som du har skabt. Arkitektur er rum, og der kan være smukke eller mindre smukke rum. Det er vægge, og det er døde materialer. Men det mest interessante for en arkitekt er, at der bliver sat liv til det, og man kan se, hvordan det bliver brugt og den betydning, som det får for mennesker. Det er der, at jeg synes målingen ligger, om det er god eller dårlig arkitektur. Om det bliver indtaget, om der kommer liv, om det bliver brugt, om folk passer på det, og om der opstår en kærlighed omkring de bygninger og byrum, der bliver lavet.
LAA: Og der ligger siloerne.
DAN: Det er Praksis Arkitekter, som har lavet den, og jeg har så været med til den anden, som er den største af den og den med faceteret facade.
LAA: Hvad betyder det, at vi bygger videre på? Det er jo ikke et nyt hus men derimod et, der er konverteret og transformeret til en silo?
DAN: Da vi var med til planlægning af Nordhavnen, var det vigtigt for os at bevare nogle af de eksisterende industribygninger, som var herude, for at give stedet en identitet. Men når man bygger sammen bliver historien også bare mere interessant. Så vi kæmpede for at bevare de her to DLG-siloer, som rigtigt mange danske havnebyer har et sæt af. Der står altid en DLG-silo. Og det gjorde der også i København. De er så bygget om nu til boliger og med udadvendte funktioner i stueetagen og en restaurant og udsigtsterasse i toppen af den, som vi har tegnet.
LAA: Du har før talt om, 'hvordan arkitekten igen bliver den store helt i det 21. århundrede'. Fordi vi som arkitekter har planlagt os ud af alt med store planer. Hvis vi skal være heltene igen, handler det så om at forstå dem, som vi bygger for, og hvorfor vi bygger?
DAN: Jeg forsøger altid at sige til mig selv, at hvis man skal bygge nyt, så er det enormt vigtigt, at det man gør, ikke bliver ligegyldigt. Det er en rigtig vigtig diskussion, at det vi gør, som minimum er bedre end det, der var før. Her er den jo rimelig let, for før lå her en gammel industrihavn, så der var ikke så mange følelser. Men i bund og grund er det det samme her, at den nye by, man skal skabe her, må på ingen måder være ligegyldig. Og den skal i høj grad skabe noget, der er meget end det, der var her før.
LAA: Hvis man skal have god arkitektur, hvad er så arkitektens ansvar?
DAN: Hvis du skal være en dygtig arkitekt i dag, så skal du være god til at lytte. Og være god til at anvise og se muligheder i hele det økonomiske, politiske entreprenørrum og navigere i det. Du skal være god til at skabe tillid blandt alle de her forskellige parter, der er med til at bygge og udvikle vores by. Den del skal du være god til, hvis du vil lave flotte bygninger og god arkitektur. Det var nok grundlæggende ikke så vigtigt, dengang Utzon levede.
LAA: Nej, han var nok ikke så forhandlingsvillig og procesorienteret.
DAN: Og det tror jeg grundlæggende, at man skal være for at lave god arkitektur i dag.
LAA: Nu kommer vi til Tingbjerg
DAN: Det er tegnet af Sten Eiler Rasmussen og landskabsarkitekt C. Th. Sørensen. Det interessante er, at det jo var den perfekte, planlagte by, hvor alt var tegnet og defineret. Og så gik Rasmussen ind ti år efter og analyserede det meget kritisk. Han skrev en bog, hvor han blandt andet analyserede Christiania og begynder at beskrive vigtigheden af diversitet, sammensætning af materialer og det selvgroede og alt det, som man kan finde på et sted som Christiania. Det bruger han til at være kritisk over for tilgangen til den tilgang med den færdige by, som Tingbjerg egentlig er.
11,50
DAN: Kulturhuset er bygget sammen med Tingbjerg Skole, og der ligger svømmehal og gymnastiksal, og mange af de lokale foreninger i Tingbjerg er knyttet op til skolen og dens lokaler. Vi har bygget kulturhuset sammen med skolen, og det er her, at bydelen igen kan samles på en ny måde. Det jeg har lært af, at arbejde herude, er, at det er en bydel med mange ressourcer og et fantastisk foreningsmiljø.
LAA: Lad os gå ud og se på det.
DAN: Vi har altid sagt, at vi ville bruge materialet tegl. Men at vi vil bruge det på en meget anderledes måde. Her ligger de traditionelt vandret på skolen, og her er alt lodret. Når du træder ind i huset, kan du også se, at det er foret med trælameller i samme dimension. Det, der er udvendigt, kommer også til kende indvendigt. Og igen, det er gode materialer, der patinerer smukt, og som holder i mange år.
LAA: Ja.
DAN: Så kan man sige, at huset er meget lukket ind mod skolen. Det er massivt tegl. Men det åbner sig op med det her gigantiske vindue mod byen, hvor man om aftenen kan kigge ind og se alle aktiviteterne. Det er et meget anderledes hus om aftenen.
LAA: Nu tager vi så ind til for at se Grundtvigskirken. Jeg har det sådan, at hver gang jeg kommer til Venedig, så bliver jeg forundret over, at det findes. Det samme med Operahuset i Sydney og tænker, at det er for vildt, at det overhovedet findes. Og på samme måde er det lidt med Grundtvigskirken. Den her fuldstændigt konsekvente måde, som den er udført, og hvordan den hænger sammen med dansk arkitektur fra den tid. Hvad betyder Grundtvigskirken for dig.
DAN: Du er inde på noget vigtigt med at genbesøge ting, og at arkitektur giver noget tilbage af flere omgange. At man løbende bliver inspireret , eftertænksom eller finder nye detaljer, som relaterer sig bagud til historien. Og der er Grundtvigskirken i mine øjne nok det mest ikoniske byggeri i Danmark. Det er nok det smukkeste rum, som man kan træde ind i i et bygningsværk i Danmark. Rent personligt er jeg også kommet her, siden jeg kan huske det. Jeg kom med min morfar, hvis familiegravsted lå på Bispebjerg Kirkegård. Han var altid god til, at tage mig som barnebarn med herud og lægge en blomst på kirkegården. Og så gik vi altid op i kirken og satte os på to stole og sad helt stille, morfar og hans barnebarn, Dan, og sagde egentlig ikke så meget til hinanden. Det er den første, rendyrkede arkitektoniske oplevelse, jeg kan huske. Det er med min morfar i Grundtvigskirken. Så jeg har en meget personlig forbindelse til stedet.
LAA: Når arkitektur er virkeligt godt, så er det også kunst. Kræver det også, at man som arkitekt investerer noget af sig selv i det?
DAN: Den kunstneriske dimension i arkitekturen er jo i bund og grund det, som det også skal kunne gøre ved os mennesker - det skal pirre vores sanser og sætte sig i vores hukommelse. Lige så vel som god kunst kan provokere, væmme eller fascinere dig. Når arkitektur er rigtigt godt, så kan det også gøre det. Men det svære ved arkitektur er, at det ikke er kunst. Det er en bunden kunstart. Der er jo altid funktionelle krav, som på nogle punkter kommer før det kunstneriske. Og der hvor det lykkes og bliver til god arkitektur, er, hvis du kan balancere det, så der er en kunstnerisk dimension samtidig med, at det opfylder nogle funktionelle behov.
Foto af Grundtvigkirkenens interiør:
Isak Worre Foged
Tekst og redaktør:
Kim Rathcke Jensen
Video:
Kåre Broe, Broe Interactive
I samarbejde med:
Utzon On The Road
- Utzon On The Road er et rullende talkshow med samtaler om arkitektur og design
- I hver afsnit har vi en ny gæst med i passagersædet