Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Presse

Utzon on the Road: Nyt talkshow om arkitektur

20. feb 2020, 23:11

Det kan være svært at forstå, når arkitekter taler om arkitektur. Sort snak. Og sådan burde det ikke være.

- Vi skal holde op med at være så selvhøjtidelige, når vi taler om arkitektur, siger arkitekt Lasse Andersson, der er direktør for Kunsten og Utzon Center. 

 

- Arkitektur er fedt. Og det skal vi være langt bedre til at formidle og ikke være så indforståede. Jeg savner en arkitekturformidling, der er målrettet alle dem, som ikke er arkitekter, siger Lasse Andersson. 

 

Derfor kommer Utzon Center med en serie på tre kortfilm, der hedder Utzon on the Road. Filmene er et forsøg på at fortælle om arkitektur på en anderledes måde. Lasse Andersson sidder bag rattet i et rullende talkshow, hvor der hver gang er en ny gæst i passagersædet, som ruller ud på vejene for at møde arkitekturen i virkeligheden. Og for at tale om den på en måde, så de fleste kan være med.  

 

Den første gæst i passagersædet er arkitekt og tv-vært Ane Cortzen. Sammen med Lasse Andersson besøger hun Jørn Utzons hjemby, Aalborg. 

 

Serien af tre kortfilm er skabt i samarbejde med Jaguar. 

 

Utzon on the road 01 EN Youtube

 

Nørderi eller Pussykat

- Der er ikke noget i vejen for, at vi som arkitekter har en nørdet debat i vores fagblad, og at der bliver lavet smukke fagbøger om arkitektur. Det er fint. Men det flytter ikke noget, og det udelukker en debat med den brede befolkning, som bebor arkitekturen og bruger den hver dag, siger Lasse Andersson. 

 

I det første afsnit besøger Ane Cortzen og vært nogle af de mest markante steder og bygninger i Aalborg. For eksempel det tidligere kraftværk Nordkraft, der er omdannet af Cubo Arkitekter og Nord Architects. Cortzen og Andersson kører forbi Musikkens Hus, som er tegnet af østrigske Coop Himmelb(l)au, samt selvfølgelig Utzon Center, der er den sidste bygning, som Jørn Utzon færdiggjorde inden sin død i 2008. Og de ruller ind på Vesterbro, som er et kvarter, der opstod i 1930erne. 

 

Så hvad skal det være? Arkitektnørdede reportager om ortogonale mønstervirkninger på bygningskroppe eller nordisk gadegennembrud tilsat Pussykat - det kan du se mere om nederst her på siden- med tv-vært og selvtilfreds museumsdirektør bag rattet?

 

- Jeg vælger det sidste. Ja, det er letbenet og kuriøst, men det er også fagligt. Og måske endda ligefrem lidt folkelig arkitekturformidling. Som arkitekter bliver vi nødt til at prøve at tænke nyt, siger Lasse Andersson. 

 

Du kan også se videoen på Youtube og finde fotos her. Se også tidligere pressemeddelelse Jaguar og Utzon Center i nyt samarbejde: Med Jørn på bagsædet.

 

Kontaktinfo

Lasse Andersson

Direktør Kunsten og Utzon Center

Telefon: +45 3199 1600

Mail: laa@utzoncenter.dk

 

Kim Rathcke Jensen

Kommunikationschef

Telefon: +45 2069 2320 

Mail: kim@utzoncenter.dk

 

Pussykat og jaguar

Utzon On The Road

  • Utzon On The Road er et rullende talkshow med samtaler om arkitektur og design
  • I hver afsnit har vi en ny gæst med i passagersædet