Kom og lad dig inspirere af de seneste tendenser og tanker om fremtidens bæredygtige design og arkitektur.
Bliv klogere på fremtidens bæredygtige design. Hvad er en ”grøn” stol eller en klimavenlig kjole – og hvilke tendenser ser vi? Hvad kan vi selv gøre for at medvirke til udviklingen af nye, bæredygtige designs, ikoner og klassikere? Hvad siger forbrugerne og producenterne?
Hør en inspirerende samtale med Anne-Louise Sommer, direktør Dansk Design Museum, Esben Skouboe, direktør Studio Poesis, Elsebeth Gerner, rektor Design Skolen Kolding, Jesper Panduro, direktør Skagerak Denmark.
Du får et nyt indblik i udfordringer og muligheder inden for arbejdet med bæredygtigt design og arkitektur.
Lys, røg, bier, fed teknologi, skalalandskab og klatretårn. Et arkitektonisk eksperimentarium, hvor børn kan bruge alle sanser, fantasi og forstand. Udforsk de små laboratorier og værksteder i udstillingen, hvor du selv kan bygge og lave eksperimenter.