Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Verdenspremiere på Utzon100-filmen i Musikkens Hus

Nu har du en helt unik mulighed for at få hele historien om eneren Jørn Utzon, der ikke blot skabte bygninger, men ikoner. Filmen vises eksklusivt i Musikkens Hus på Jørn Utzons 100 års fødselsdag.

Han er arkitekten bag blandt andet Operahuset i Sydney og Utzon Center i Aalborg, og han betegnes i brede kredse som den største, danske arkitekt i det 20. århundrede.


Verdenspremieren på Nordisk Films dokumentarfilm 'Utzon100' i Koncertsalen i Musikkens Hus er en del af en fejring i anledningen af, at han 9. april 2018 kunne have rundet 100 år.

 

Filmen har verdenspremiere i netop Aalborg, hvor det hele startede med Jørn Utzons barndom og ungdomsår og sluttede med det sidste bygningsværk, Utzon Center.

 

På scenen inden premieren i Musikkens Hus møder vi Jørn Utzons datter, kunstneren Lin Utzon, og filmens instruktør, Lene Borch Hansen, samt arkitekt og kreativ direktør i Utzon Center, Lasse Andersson, i samtale med Marc-Cristoph Wagner fra Louisiana Live om Jørn Utzon som far, menneske og arkitekt.

 

Efter filmen har alle med billet eksklusiv adgang til udstillingen 'Horisont – et operahus og en verden til forskel' på Utzon Center.

 

Køb billet via musikkenshus.dk her →

 

Program

  • kl. 17.00-17.20 Louisiana Live on stage i Koncertsalen, Musikkens Hus, med Lin Utzon, Lene Borch Hansen & Lasse Andersson. Vært: Marc-Cristoph Wagner.
  • kl. 17.25-18.30 Verdenspremiere på Nordisk Films Utzon100-dokumentarfilm.
  • kl. 19.00-00.18 Eksklusiv adgang til Utzon Centers store udstilling 'Horisont – et operahus og en verden til forskel' mod forevisning af filmbillet.

 

Arrangementet er et samarbejde i Utzon100-året mellem Utzon Center, Musikkens Hus, Nordisk Film og Louisiana Live.

Datoer

9. apr 2018, 17:00 til 18:30