Vindue

Arkitekturleksikon V arkitektur abc

Vinduer er en vigtig del af arkitekturen. De spiller en stor rolle i bygningens funktionalitet, æstetik og bæredygtighed.

Vinduer kan have forskellige størrelser og former, og de kan placeres på forskellige måder i en bygnings facade. Nogle vinduer er smalle og høje. Nogle er brede og lave. Andre er runde, firkantede, rektangulære eller alle mulige andre former. Vinduets form og størrelse afhænger ofte af bygningens formål og stil.

Åbne og lukke

Udover at give lys og udsyn, har vinduer også en vigtig funktion i forhold til ventilation og regulering af temperaturen inde i bygningen. Vinduer kan ofte åbnes og lukkes for at give frisk luft eller for at holde varmen inde om vinteren.

Vinduer kan også have en symbolsk betydning. De kan være en del af en bygnings identitet og historie. Tænk for eksempel på et gammelt slot med store vinduer, der viser, hvor rigt og mægtigt slottet engang var. Eller et moderne kontorbyggeri med store, rektangulære vinduer, der signalerer effektivitet og produktivitet.

Effektive vinduer

Men vinduer har også en miljømæssig betydning, da de kan påvirke bygningens energiforbrug. Vinduer kan være en kilde til varmetab om vinteren, hvis de ikke er ordentligt isolerede. Samtidig kan vinduer også være en kilde til overophedning om sommeren, hvis de er placeret forkert eller ikke er udstyret med solafskærmning.

Derfor er det vigtigt for arkitekter at tænke nøje over, hvordan vinduerne placeres og udformes i en bygning. Arkitekter tænker både på vinduernes funktionelle aspekter og på deres æstetiske og symbolske betydning. Samtidig tager de hensyn til energieffektivitet og bæredygtighed.

I dag er der et stigende fokus på at vælge vinduer, der er energieffektive og fremstillet af bæredygtige materialer.

Et eksempel på en energieffektiv vinduestype er termoruder, der består af to eller flere lag glas adskilt af en luft- eller gasfyldt isolerende kerne. Dette hjælper med at reducere varmetabet og forbedre isoleringen. Derudover kan også en passiv solvarme udnyttes ved at placere vinduer strategisk, så solens varme kan opfanges om vinteren.

Trælåger eller skind for vinduer

Materialerne, som vinduerne er fremstillet af, kan også have stor betydning for miljøpåvirkningen. Traditionelt har vinduesrammer været fremstillet af træ eller metal, men i dag er der også materialer som PVC.

I nogle kulturer bruger man trælåger, der kan lukkes for vinduerne. Eller der kan være gitre for vinduerne. Det er noget, der i vestlig kultur kan spores tilbage til Romerriget. 

I Norden er der fundet vindøjer i oldtidshuse. De var der dog ikke for at få en god udsigt, men for at lukke røg ud fra ildstedet. 

Det er først i senmiddelalderen, at man begyndte at bruge glas i byggerier herhjemme. Før glasset brugte man ofte skind eller papir. 

Dronningens papirvindue

For eksempel er det dokumneteret, at dronning Christina i 1510 skulle have ny papirsrude i sin gård i Odense. 

I gamle dage var vinduer nemlig ikke så almindelige, fordi det var svært at lave vinduesglas, der var klart og ikke revnede. Derfor var de fleste bygninger mørke og dystre indeni. Men i løbet af 1600-tallet begyndte man at lave bedre vinduesglas, og det betød, at man kunne lave større og flere vinduer i bygningerne.

I Danmark blev vinduer brugt til at give lys og varme til bygningerne, og de blev også brugt som dekoration. I løbet af 1700-tallet blev det meget populært at lave vinduer med mange små ruder i stedet for et stort vindue. Det kaldes også for sprossevinduer.

I løbet af 1800-tallet blev der bygget mange store og flotte bygninger i Danmark, og her spillede vinduerne en stor rolle. Mange af bygningerne havde store vinduer, der gav masser af lys og luft til rummene indeni.

Senere blev der også eksperimenteret med forskellige former for vinduer. I 1900-tallet blev det fx populært at bruge buede vinduer, som man kan se på nogle af de ældre huse og bygninger i Danmark.