Funkisarkitektur
Funkisarkitektur opstod i Europa i 1920'erne og 1930'erne og var en reaktion på dekorationens overflod i den tidligere Art Nouveau-stil.
Funkisarkitektur var baseret på en minimalistisk tilgang, hvor funktionalitet og enkelhed var i højsædet.
Bygningerne var ofte opført i beton og stål og havde rene, geometriske former og glatte overflader uden dekoration.
Funkisarkitektur var også præget af store vinduespartier, der tillod masser af naturligt lys og en følelse af åbenhed.