Beton er et materiale, der bruges i byggeri og er kendt for sin styrke og holdbarhed.
Beton består af cement, sand, vand og nogle gange forskellige tilsætningsstoffer.
Der bliver ofte tilsat en smule flyveaske og for eksempel vandreducerende tilsætningsstoffer.
Mennesket har bygget med cement i årtusinder. Nogle mener, at brugen af det kan spores 12.000 år tilbage til et område, der i dag ligger i Tyrkiet. Dengang blev det brugt til at bygge søjler.
Det var dog romerne, som for alvor begyndte at bruge cement. Til akvadukter, badehuse og imponerende byggerier som Colosseum.
Men romerriget kollapsede. De var væk. Det samme var deres viden om beton, der forsvandt fra byggeriet i 1.400 år.
Indtil en dag i oktober 1824.
Her patenterede en englænder, Joseph Aspdin, en ny måde at producere cement på. Og fra cirka 1840 skyder der cementfabrikker op over hele Europa og resten af verden.
Resultatet?
Se dig omkring. I dag er der beton overalt i den arkitektur, der omgiver os i det byggede miljø. Uanset om du er i Danmark, USA eller Kina.