Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

SOMMERLIV: Du skal tegne, klippe og drømme

Klip, klip, lim, riv, lim. Collage! Workshop for børn og voksne. Lav dit drømmesommerhus.

Vi tager i sommerhus for at slappe af og komme væk fra hverdagen. Her er ingen pligter. Masser af tid.

 

Det er også i sommerhuset, at vi giver os selv frihed og tid til at drømme.

 

Men hvad er det så, vi drømmer om?

 

 

Besøg de fire sommerhuse

I vores workshop SOMMERLIV har vi bygget fire sommerhuse. Her bor en lystfisker, en forfatter, en fotograf og en strandstensamler.

 

Du skal på opdagelse i deres sommerhuse. Lad dig inspirere af, hvad de hver især går og drømmer om.

 

For drømme kan være store og små. De kan være gamle. De kan være vilde, milde, realistiske eller gakkede. Og alt muligt andet. Du bestemmer.

 

Lav dit drømmesommerhus som collage 

Du får også en anden opgave i SOMMERLIV.

 

Du skal nemlig finde ud af, hvad der er dit helt eget drømmesommerhus.

 

Du kan selvfølgelig hente masser af inspiration i vores udstilling SOMMERHUS.

 

For hvordan vil du leve i sommerhuset? Hvordan skal det adskille sig fra din hverdagsbolig?

 

Det skal du sætte billeder på i en collage. Frem med saks, lim og gamle magasiner. Og så skal du skabe et billede med de stemninger og følelser, som du forbinder med et sommerhus. Eller også kan du tage en blyant og tegne løs.

 

Brug arkitektens redskaber

Derefter skal du have fat i nogle af arkitektens redskaber. For nu skal du gøre sommerhuset konkret.

 

Det handler om plan, snit og opstalt. Og hvad er så det? Det finder du ud af til workshoppen.

 

Kom med i sommerlandet. Tag med i sommerhus. Bliv inspireret og drøm løs!

 

Det praktiske

  • Workshoppen foregår i Spidsgatterhallen i hele Utzon Centers åbningstid. 
  • Der er adgang for alle med billet til Utzon Center.
  • Workshop er for både børn og voksne. 
  • Du finder de konkrete opgaver, når du besøger workshop-området.

 

Workshoppen SOMMERLIV er lavet i samarbejde med de frivillige på Utzon Center