Om Jørn Utzon

Ankomst til Aalborg

Utzon-familien flyttede til byen i foråret 1918 fra København efter Jørns far, Aage Utzon, blev ansat som skibsingeniør på Aalborg Skibsværft. Familien flyttede ind i en lejlighed på Vendelbogade 8 – ikke langt fra C.W. Obels Tobaksfabrik, Aalborg Spritfabrik og Limfjorden. Den ældste søn, Leif, var to år ved ankomsten til Aalborg og den yngste, Jørn, var spæd. Han var født i København den 9. april 1918 og blev døbt i Aalborg Budolfi kirke 20. juli samme år.

Aage Utzon var uddannet skibsingeniør i Newcastle og var ansat en kort periode på B & W i København, inden han fik stillingen som driftsingeniør på Skibsværftet i Aalborg. Han var i maj 1915 blevet gift med Estrid Marin Valeska Halina Olsen, der kom fra Ålsgårde i Nordsjælland, men stammede fra Riga.

• Podcast i to dele - Lyt til Masterclass om Jørn Utzon

Jørn Utzon begyndte i sommeren 1924 på Klostermarkskolen, der var en privatskole, hvor hans bror Leif allerede gik. Skolen lå i den østlige del af byen ikke langt fra hjemmet på Vendelbogade. Året efter købte familien en murermestervilla på Nørre Tranders Vej 65 i forstaden Vejgaard i den vestlige del af byen. Pladsen i lejligheden var blevet trang, efter sønnen Erik var kommet til i 1924.

Havnefronten og vandet som legeplads

Brødrene Leif og Jørn fortsatte på Klostermarkskolen, og turen på tværs af byen langs havnen blev den daglige skolevej. Jørn Utzon har senere fortalt om, at han gik fra skolen til Aalborg Skibsværft via havnen, og hvordan havnefronten derved blev hans legeplads og inspirationskilde. Han besøgte ofte sin far på Skibsværftet, hvor han så tilblivelsen af skibene og hjalp til med at tegne og bygge skibsmodeller, da han blev ældre. Efter fem år på Klostermarkskolen fortsatte Jørn i mellemskole på Sant Jørgens Gade Skole. Rent bogligt klarede han sig knap så godt, idet han var ordblind. Sidste år af mellemskolens fire år gik han om, inden han begyndte på Katedralskolen.

En stor del af fritiden blev brugt som søspejder, og Jørn blev en dygtig sejler. Aage Utzon var en dedikeret sportsmand, der opfordrede sine sønner til et aktivt friluftsliv. Han engagerede sig selv i sejlsporten som formand for Aalborg Søspejdertropsråd og designede en 17 fods spydrigget båd til brug for søspejderne. Båden fik navnet Aalborg-jollen og udmærkede sig ved at være synkefri og konstrueret til brug for unge mennesker. Som skibsingeniør og bådkonstruktør designede Aage Utzon selv en lang række skibe og blev særligt kendt for konstruktionen af træbåden spidsgatten.

Jørn Utzons maritime baggrund fra barndommen i Aalborg og arbejdsmetoderne, han lærte fra faderens bådkonstruktioner og sin gang på skibsværkstedet, danner baggrunden for en god del af hans senere arbejde som arkitekt. Tydeligt i Aalborg og Nørresundbys havnemiljø i 1920’erne og 1930’erne var også produktionen af cement. De betydelige kridtforekomster i byens nærmeste omegn muliggjorde en egentlig cementindustri, og byen husede adskillige cementfabrikker i perioden. Brugen af beton i byggeriet blev tillige et af de væsentlige elementer i Utzons senere arkitektur.

Stockholmudstillingen 1930

I 1930, da Jørn var 12 år gammel, rejste familien til Sverige for at se den store Stockholmsudstilling. Udstillingen introducerede funktionalisme som den moderne livsstil, og Aage og Estrid Utzon blev så begejstrede, at de så at sige købte hele pakken. Kort tid efter hjemkomsten til Aalborg gik forældrene i gang med gennemgribende at ændre indretningen af deres bolig. Nye moderne møbler i funktionalistisk stil blev indkøbt til erstatning for de ældre tunge og mørke møbler. Konceptet var lys, plads og enkel indretning.

Inspirationen fra Stockholmsudstillingen førte til et reelt skift i familiens levevis. Jørn Utzon fortalte selv senere, hvordan de fik nye og sunde madvaner, begyndte at motionere og komme ud i den friske luft, og han husker bl.a., hvordan han og hans brødre fik nye cykler til formålet. Introduktionen til funktionalismen som livsstil med fokus på det naturlige og enkle havde han dermed også med hjemmefra.

Kunstakademiet

I sommeren 1937 blev Jørn Utzon matematisk student fra Aalborg Katedralskole, og han søgte samme år ind på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Hans studentereksamen rakte ikke til en plads, men efter en månedlang optagelsesprøve blev han godkendt og indskrevet på skolen. Samme år flyttede Utzon-familien tilbage til Sjælland efter Aage Utzon var blevet ansat på Helsingør Værft som chef for reparationsafdelingen.

Karrieren tager fart

Jørn Utzon blev uddannet i 1942, men karrieren tog først for alvor fart, da han i en alder af 38 år (1957) vandt en international arkitektkonkurrencen om Operahuset i Sydney.

De næste mange år arbejdede han på at udføre århundredets mest berømte bygningsværk, og alt gik efter planen indtil regeringsskiftet i 1965. Operahusets ydre stod færdigt, og Jørn Utzon skulle i gang med det indre. Men det nye regeringsparti ville have bygningen færdiggjort hurtigt og billigt. Derfor stoppede de udbetalingerne til Jørn Utzon, som trak sig ud af byggeriet i 1966. Herefter fuldførte australske arkitekter byggeriet, og Operahuset i Sydney stod færdigt i 1973.

Jørn Utzon var taget tilbage i Danmark. Her begyndte han på næste projekt, som var Romerhusene i Helsingør. Mange tegninger og byggerier senere fik han den ansvarsfulde post at tegne parlamentet i Kuwait (1972), som er inspireret af beduinernes kultur. Og igennem årene fik han desuden bygget to huse til sig selv og sin hustru på Mallorca i Spanien.

Arkitektur for mennesker

Hans karriere førte ham vidt omkring i verden, men havet, værftet og sejlskibene i Aalborg var igennem hele livet en afgørende inspirationskilde for Jørn Utzon.

Han havde også et overordnet mål med sin arkitektur. Det han skabte, det skabte han for og til mennesker. Bygningerne skulle kunne bruges, hvad enten det var til politiske formål som parlamentsbygningen i Kuwait, religiøse formål som kirken i Bagsværd, musik og kultur som Operahuset i Sydney - eller boliger som almindelige mennesker kunne leve godt i.

I 2003 fik Jørn Utzon som den første dansker arkitekturens Nobelpris, Pritzkerprisen. I begrundelsen for pristildelingen henviste formanden for juryen, Lord Rothschild, til Utzons talent i almindelighed og operahuset i Sydney i særdeleshed.

”Jørn Utzon skabte en af det 20. århundredes store ikoniske bygninger, et billede af stor skønhed, som er kendt over hele verden… Foruden sit mesterværk har han gennem hele sit liv arbejdet kræsent, brillant, stilfærdigt, aldrig med en falsk eller skurrende tone. Han er derfor en yderst fornem modtager af Pritzkerprisen,” udtalte Lord Rothschild.

En begyndelse og en slutning

Jørn Utzon voksede op i Aalborg, og det blev også her, at han sluttede sin glorværdige karriere.

”Jeg har været heldig, at Operahuset i Sydney blev så vellykket, og det skyldtes, at der var pionerkraft bag. At man overhovedet gjorde sådan noget på det tidspunkt i Australien, det minder meget om det, man gør i Aalborg. Man laver et nyt og ukendt hus, og tror på det. Det er den typiske Aalborg-pionerkraft, som jeg kender fra værftet," sagde Jørn Utzon i et interview om Utzon Center i 2005.

Jørn Utzon døde 90 år gammel den 28. november 2008 og efterlod sig konen Lis samt børnene Lin, Jan og Kim.