Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Workshop: Lav din egen 3D-printede julepynt

Julepynt? Det er da noget, man printer. 

Det er måske på tide at lave en ny version af 'Juletræet med sin pynt'. 
 
For i 2019 er julepynten da ikke klippet med en saks. Den er derimod lavet på en 3D printer. 
 
På vores workshop, der tager to timer og er for hele familien, kan I komme og designe jeres egne, unikke snefnug. Eller I kan lave et juletræ og måske endda en hel lille skov af dem. 
 
I får også godt gammeldags vat, falsk sne og snebolde i hænderne, så I kan lave jeres helt egen gennemsigtige julekugle, der er lige til at hænge på juletræet. 
 
For ud over nissehuer, pebernødder og gran, så er det jo ikke rigtig jul uden polymælkesyre. Det forkortes PLA, og det er den bionedbrydelige plast, som vi bruger til vores 3D-printere. 
 

Leg som Jørn

Jørn Utzon var en mester i at arbejde med sine sanser, og at opleve arkitekturen gennem leg og eksperimenter med tegninger og modeller. 
 
Derfor elsker vi at være kreative og at bruge hænderne til at blive klogere på matematik og arkitektur.
 
Så workshoppen er god underholdning for hele familien, men det er også læring gennem leg. Og vores Utzon Agenter er med dig hele vejen og står parate til at hjælpe dig. 
 

Varm kakao

Hvis hele familien skal have en god søndag med guf til både hænder, hoved og gane, kan I jo kombinere workshoppen med at hoppe ud i vores udstilling Rumtosset. 
 
I kan også tage en brunch eller en varm kop kakao i Restaurant Jørn, der er for hele familien, så I også kan snakke om dagen. 
 

Datoer

1. dec 2019, 10:00 til 15:00
8. dec 2019, 10:00 til 15:00
15. dec 2019, 10:00 til 15:00

Praktisk information

  • Prisen er 35 kr. + entre
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon kan enten have én gratis voksen eller to gratis børn med ind.
  • Workshoppen er fra kl. 10-15. I bestemmer selv tidspunkt, men sæt et par timer af til det. 
  • Billetter købes ved indgangen.
  • Der er begrænset plads til 20 personer, for det tager tid at printe i 3D.
  • Vi gør, hvad vi kan, for at I får jeres julepynt med hjem samme dag. Men ellers printer vi det for jer, så i kan hente det i løbet af ugen. 

Kategorier