Med den aktuelle udstilling 'I arkitektens verden – Reiulf Ramstad Architects' har Utzon Center inviteret en række kreative kulturprofiler til at træde et skridt tilbage og fortælle om hvor de søger inspiration. Og hvad det nordiske betyder i en global samtid.
Det bliver rock 'n' roll og nordisk cool, når Kristian Riis besøger Utzon Center. Mød den prisbelønnede musiker fra rockbandet Nephew, iværksætter og grundlægger af konsulent- og eventvirksomheden Nordic LA i Los Angeles.
Kristian er født i Nordjylland og knuselsker Norden. ” Being Nordic” – det er et stærkt brand, siger Kristian. Han har rejst på turné i hele verden og har i dag hjemme i både Danmark og USA. Kristian gjort den nordiske kultur til en forretningsplatform og arbejder passioneret for at åbne karrieremuligheder for nye nordiske, kreative talenter i USA.
Hør Kristians spændende fortælling om det bedste fra hans to verdener – Norden og Los Angeles, om kreativ inspiration, rock n roll, iværksætteri, om Grammypris, bandbrud og nye begyndelser.
Den perfekte start eller afrunding på dit besøg finder du i vores restaurant, JØRN. Her får du brunch, frokost, samt aftensmad om torsdagen – altid med sæsonens bedste råvarer.