Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Utzon Talk: En fremtid med tøj, tang og avispapir som isolering

Brugte aviser, ålegræs og gamle cowboybukser. Dét kan blive isolering i vores huse - og nogle af ingredienserne i en cirkulær økonomi, som skal gøre fremtidens byggeri mere bæredygtigt.

Køb billet

 

Lego er fantastisk. Du kan for eksempel bygge et hus. Og så kan du pille det hele fra hinanden.

 

Men du smider ikke klodserne ud. Du bruger dem til at bygge noget andet med. Igen og igen. Dét er smart. Faktisk så smart, at byggebranchen bør lære af det, så vi i fremtiden kan bygge vores huse efter det samme princip. 

 

Og i Danmark er det allerede på tegnebrættet. 

 

Kom til Utzon Talk og hør om det danske byggeri, Circle House, der er verdens første almene boliger bygget efter cirkulære principper.

 

Du bliver taget i hånden af ekspert i bæredygtigt byggeri, Leonora Charlotte Malabi Eberhardt, der er postdoc ved BUILD, Aalborg Universitet. 

 

Leonora har i forbindelse med sin ph.d. observeret Circle House, og hun vil gøre dig klogere på, hvordan cirkulær økonomi er fremtiden i byggebranchen:

 

- Vi bliver flere og flere mennesker her på Jorden og kan ende i en situation, hvor der ikke er ressourcer nok. Når vi i Danmark har alt til rådighed, skal vi også passe på de ting, vi har. Vi skal være foregangsland for, hvordan man bygger mere bæredygtigt, siger Leonora Charlotte Malabi Eberhardt. 

 

Tøj, tang og avispapir i væggene

Leonora vil fortælle dig om Circle House, der helt i Legos ånd kan skilles ad, og betonelementerne bruges på ny. Faktisk er målsætningen, at 90 procent af byggematerialerne i Circle House skal kunne genbruges.

 

Gamle aviser, ålegræs og kasseret denimstof bliver til isolering i væggene, og brugte bildæk bruges som lyddug under gulvet. Affald bliver genbrugt, og samtidig skabes der ikke nyt affald. Ressourcerne cirkuleres, og dét er bæredygtigt.

 

Men det betyder også, at du som beboer ikke må bore i væggene - du må faktisk ikke engang male dem. 

 

- Beboerne skal passe på de materialer, der er i boligen. Circle House etablerer her et mindset-skift. Du skal for eksempel kunne sætte pris på betonen i sit rå udtryk, og du kan ikke hænge billeder op, hvor det passer dig, siger Leonora Charlotte Malabi Eberhardt.

 

Kom og hør om fremtidens bæredygtige byggebranche. Med aflagt tøj og tang i væggene, mindre affald og mere genbrug.

 

Og om et skifte i vores mindset, der stiller krav til hele vores måde at tænke arkitektur, design og æstetik på.

 

Køb billet

Datoer

29. sep 2022, 17:00 til 17:45

Praktisk information

  • Billetpris: 80 kr.
  • Billetpris studerende: 40 kr.
  • Billetkøb inkluderer entré til udstillingen og Utzon Center samme dag
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon kommer gratis ind. Husk at booke billet (max. to styk) og medbring klubkort
  • Studerende fra AAU A&D + UCN Byg kommer gratis ind. Husk at booke billet og medbring studiekort

Kategorier