Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Utzon Talk: Danske rumarkitekter fortæller om deres månebase

SAGA Space Architects har designet en månebase, der er en ekstrem udgave af tiny living.

Køb billet

 

Sebastian og Karl-Johan er rumarkitekter. De har tegnestuen SAGA Space Architects. Og de har designet en månebase.


Det vil de fortælle dig om til foredraget, hvor du også kommer til at høre meget mere om rumarkitektur. Det er der ikke mange tegnestuer i verden, der beskæftiger sig med.

 

Men Sebastian Aristotelis og Karl-Johan Sørensen er altså rumarkitekter. Og de er parate til den dag, hvor mennesker rejser ud i rummet og bosætter sig på andre planeter.

 

SAGA Space Architects har allerede designet og bygget et månehabitat ved navn LUNARK. Det er en oval, sammenfoldelig og transporterbar base med 4,5 kvadratmeters boligareal. Du kan opleve den i A SPACE SAGA.

 

Månebasen er et bevis på, at mennesker kan overleve og trives under ekstreme forhold og på længerevarende rummissioner. 


Trivsel under ekstreme forhold

Sebastian og Karl-Johan har testet LUNARK på egen krop. I 60 dage boede de i månehabitatet på en månemission til Nordgrønland. Totalt isolerede.

 

Til foredraget vil de fortæller dig om teknologi og designelementer, der gør det muligt at leve under ekstreme forhold. Det er for eksempel cirkadiske lyspaneler, der simulerer dagslysets rytme og skiftende vejrforhold.

 

Det er ekstremt vigtigt i miljøer som i rummet, hvor der er mørkt og ingen årstider. Men det er også eksempler på nogle af de erfaringer, som man kan bruge i arkitektur på Jorden. 

 

De vil også fortælle dig om en anti-steril indretning. Og om de trange og ”puppelignende” sovekabiner. 

 

Sebastian og Karl-Johans erfaringer siger noget helt grundlæggende om, hvordan mennesker trives indenfor – hvor vi bruger 90 procent af vores tid. 

 

Kom til et foredrag om arkitektur i rummets ekstreme forhold. Og vær med bagefter, når vi drikker et glas bobler og erklærer udstillingen A SPACE SAGA for officielt åben.

 

Køb billet

Datoer

13. apr 2023, 17:00 til 18:00

Praktisk information

  • Billetpris: 100 kr.
  • Billetpris studerende: 50 kr.
  • Billetkøb inkluderer entré til udstillingen og Utzon Center samme dag
  • Medlemmer af Klub Kunsten + Utzon kommer gratis ind. Husk at booke billet (max. to styk) og medbring klubkort
  • Studerende fra AAU A&D + UCN Byg kommer gratis ind. Husk at booke billet og medbring studiekort