Mød YouTube-stjernerne Mikkel og Emil fra Trier Gaming, der får lov at være de første i hele verden til at prøve Utzon Centers helt nye Minecraft-scanner-teknologi Captor.
Oplev drengene fra Trier Gaming, når de scanner LEGO-byggerier med Captor direkte ind i Minecraft og se dem spille med det, de scanner ind. Inden drengene scanner, kan du designe det vildeste udsigtstårn i LEGO og vinde muligheden for, at Mikkel og Emil scanner dit design med Captor ind i deres Minecraft-map.
Du kan vælge at deltage i hele dagen eller kun efter frokost, når Trier Gaming scanner og spiller:
Alle priser er inkl. billetgebyr.
Dagen starter i Spidsgatterhallen, hvor du skal designe og bygge det vildeste udsigtstårn i LEGO. Vores mega søde børneguides hjælper dig selvfølgelig på vej og giver dig en kort introduktion til nogle fede måder at bygge på, som du kan bruge til at lave dit helt eget unikke udsigtstårn.
Når du er færdig med at bygge dit udsigtstårn i LEGO, hjælper vores børneguides dig med at udstille det, for så kommer tvillingerne Mikkel og Emil fra TrierGaming nemlig og udvælger et vindertårn, som de vil scanne efter frokost.
Spar 25% på mad og sodavand ved at købe det med i din billet!
Efter frokosten ankommer drengene fra Trier Gaming og kårer et vindertårn, som bliver Triernes allerførste Captor-scan nogensinde. Så hvis du er vild til SnapChat kan du jo lave din helt egen #reactionvideo af Triernes første Captor-scan!
Når drengene har scannet vindertårnet, går de igang med at spille Minecraft i Det Obelske Auditorium på 1. salen, hvor der er siddepladser til alle. Du kan kigge med på storskærm og stille dem spørgsmål mens de spiller.
Når Trierne er færdige med at spille Minecraft, stiller de op til at alle kan få et billede og en autograf – så det er bare med at snappe amok… Det er jo once in a lifetime, det her!
Efter du har mødt Trier Gaming er der fri leg i vores univers for LEGO / Minecraft /virtual reality.
Husk at du kan bruge vores SnapChat Geofilter til at lave snaps hele dagen og du kan endda dele dem i Utzon Centers ‘Vores Historie’, som vi opretter på dagen!