Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

TEKSTIL

Tekstil skaber rum. Det forandrer. Det giver stemning.

 

Du skal bruge dine sanser, når du besøger vores eksperimenterende rum TEKSTIL. Du skal mærke, røre og føle dig frem.

 

Og når du først kommer ind i rummet, er det måske tekstilernes store flader, du lægger mærke til. Men prøv at gå tæt på. Lad dine fingerspidser røre stoffet. Gå tæt på. Se de flotte vævninger. Hvor mange tråde og farver, kan du finde?

 

Tekstil i andre sammenhænge

I TEKSTIL møder du også eksperimenterende installationer, som du kender fra din hverdag. Det kan være badeforhæng, vasketøj eller et loddent gulvtæppe.

 

Men du møder dem i nye sammenhænge, som får dig til at reflektere over dem. Hvad er det for eksempel for et rum, du fornemmer og træder ind i, når du står mellem vasketøj på snore? Hvorfor er du mere tryg, når du trækker badeforhænget for og skaber dit eget rum?

 

Andre steder møder du tekstiler, som kan opløse eller skabe rum, der kan forandres efter behov. Hvor tekstilet er et mere fleksibelt alternativ til for eksempel gipsvægge eller andre materialer og konstruktioner.

 

Tekstil for børn

TEKSTIL er for både børn og voksne. Og husk at give jer tid til vores kreative workshop 'Afklipningskassen'.

 

Her kan du skabe små rum med stofrester, sugerør og elastikker. Lav dine egne mønstre og kombinationer med tekstilerne. Måske vil du bygge en mini-hule. Eller en helt anden fantasifuld kombination. Du bestemmer.

 

Skabt af frivillige

TEKSTIL er et projekt, der er skabt med engagement, tid og kreativitet af frivillige på Utzon Center. Alle har investeret tid og timer bag symaskiner og med kærlighed til det rumlige og tekstilet. Og flere er studerende på Arkitektur og Design ved Aalborg Universitet, der har brugt deres baggrund og viden til at give dig et nyt og sansende møde med tekstiler. 

Datoer

10. feb 2023, 11:00 til 4. mar 2023, 17:00

Støttet af