Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893
 

Det sker

Løbesko og arkitektur: DAC Arkitekturløb Aalborg

4. sep 2022, 09:00

Glæd dig til en sjov oplevelse. Efter tre års pause er der igen DAC Arkitekturløb i Aalborg.

Tilmeld dig

 

Løbetur med arkitektur. Nu kan du komme med til et motionsløb, der ikke ligner andre løb.

 

Efter tre års pause er DAC Arkitekturløbet igen tilbage i Aalborg. Starten går søndag den 4. september kl. 9.00 foran Utzon Center.

 

Du kommer til at opleve byen på en helt ny måde. Ruten går langs udvalgte gader, veje og passager, og du kommer gennem nye kvarterer og parker. 

 

Løb gennem museum, kloster og musikhus

Men den usædvanlige rute fører dig også ind og ud af bygninger. Du skal løbe gennem Utzon Center, Musikkens Hus, Nordkraft, Biblioteket, Aalborg Kloster og Hjelmerstald.

 

På den lange 10 km-rute skal du også løbe gennem for eksempel Kunsten Museum of Modern Art, Aalborg Stadion og Kildeparken. 

 

Hvis du tidligere har været med til løbet, så kan du glæde dig. I år er der nye ruter, og de fleste bygninger har ikke tidligere været med i løbet.

 

Et løb for alle

Vil du gerne løbe hurtigt? Det må du godt. Du bestemmer.

 

Men løbet er for alle. Der er ingen tidtagning, og det handler især om samvær, motion og arkitekturoplevelser. 

 

Når du er færdig på ruten og kommer i mål, står vi klar med noget at spise, kolde drikke, kaffe med sødt og god musik.

 

DAC Arkitekturløb i Aalborg arrangeres i partnerskab med Dansk Arkitektur Center, DGI Nordjylland og Utzon Center.

 

Tilmeld dig

 

 

 

 

 

Datoer

4. sep 2022, 09:00

Praktisk information

  • Vælg mellem 5 km og 10 km rute. Du bestemmer selv, om du går eller løber. Der er afsat 1,5 time til 5 km-ruten og 2,5 time til 10 km-ruten.
  • Løbet starter og slutter ved pladsen foran Utzon Center, Slotspladsen 4, 9000 Aalborg.
  • Let forplejning inkl. drikkevarer efter løbet er inkluderet i prisen.
  • De første 100 tilmeldte får desuden en goodiebag af fribilletter og rabatkort til flere af ruternes besøgssteder og andre sjove oplevelser, bl.a. Utzon Center og Kunsten Museum of Modern Art.
  • Det er muligt at tilmelde sig online frem til d. 3. september. Du kan også tilmelde dig på startstedet mod et gebyr på 100 kroner.
  • Har du spørgsmål om tilmelding? Skriv til Morten Klingenberg, DGI, morten.klingenberg@dgi.dk
  • Har du spørgsmål om løbet? Skriv til Torben Lauritsen, DGI, torben.lauritsen@dgi.dk 
  • Læs mere på sportstiming.dk