Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Forside

DAC Arkitekturløb Aalborg 2022: Ruten og arkitekturen

Hvad skal du lægge mærke til? Her er arkitekturen, som du kommer forbi på de to ruter på 5 eller 10 km.

Tilmeld dig DAC Arkitekturløbet 2022

 

Jomfru Ane Gade

Det er først fra slutningen af 1960'erne, at der går disco og druk i Gaden. I 200 år var gaden kendt for købmænd og handel.

 

Vidste du i øvrigt, at en del af gaden ligger i Aarhus? Den Gamle By i Aarhus har fem bygninger fra Jomfru Ane Gade. Blandt andet en købmandsgård.

 

Latinergyden

En meget smal smøge, der i gamle dage var en vandgyde, hvor kvinder gik med vasketøj og spande ned til Vesterå.

 

Aalborg Kloster

I dag ligger klosteret i midtbyen. Da det blev opført i 1431, lå det ved byens vestlige grænse.

 

Læg mærke til springvandet. Det har nemlig ikke altid været bare et springvand, men har før været en vigtig del af Aalborgs drikkevandsforsyning.

 

Studenterhuset

Opført som bank i 1874. Tegnet af arkitekt J. D. Herholdt, der også står bag Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København.

 

Tænker du på Italien, når du ser bygningen? Herholdt ville gerne have den til at minde om et italiensk købmandspalads. 

 

Hjelmerstald-Møllegade

Her løber du gennem en traditionel vinkelgade, som der ikke er mange tilbage af i Aalborg. Området er fra midten af det 17. århundrede, og her var blandt andet stalde til de mange heste i byen.

 

Biblioteket

Læg mærke til ovenlyset. Her løber du igennem et af Aalborgs få overdækkede byrum. Det er bygget i mursten og beton og stort set uden udsmykning.

 

Nordkraft

Da Nordkraft blev indviet i 1947, arbejdede der tæt på 400 aalborggensere på at producere strøm til byen. Der blev slukket for strømmen i 1999.

 

I dag er Nordkraft et fantastisk eksempel på transformation af en industribygning til kulturhus, hvor du også bevarer masser af elementer fra industritiden.

 

Musikkens Hus

Det er de østrigske arkitekter Coop Himmelb(l)au, der står bag Musikkens Hus, der blev indviet i 2014.

 

Kig op. Se hvordan det er alle grundformene, som de har arbejdet med at bruge. Cirkel, trekant og firkant.

 

Utzon Center

Jørn Utzon er berømt for Operahuset i Sydney. Han voksede op i Aalborg og gik ture på havnen som dreng. Utzon Center er den sidste bygning, som han færdiggjorde kort før sin død i 2008.

 

Læg mærke til, hvordan huset udefra ser lukket ud. Men hvordan det åbner sig med en gårdhave indenfor.

 

Spritten

De Danske Spritfabrikker blev grundlagt i 1881. Du kender nok historien - og måske også smagen - for siden blev de en del af den nationale kulturarv.

 

Læg mærke til hvordan spritfabrikken fremstår helstøbt med sine mange bygninger, der er lavet i de samme materialer. Og hold øje med alle de fine detaljer i murværket.

 

Haraldslund

Her løber du gennem et område, der er opkaldt efter Harald Jensen. Egentlig ville han være kunstmaler. Men han endte med at storsælge sin Harald Jensens Taffelakvavit. Den kender du i dag som Rød Aalborg.

 

Løb gennem Vestbyens kulturcentrum med sin ikoniske pyramideformede tagkonstruktion. Læg mærke til, hvordan pyramiden næsten svæver ovenpå det flade tag.

 

Aalborg Portland Park

Mere sprit. For det var spritbrænder Harald Jensen, der i 1914 gav kommunen den grund, hvor stadion ligger i dag.

 

Det er Friis & Moltke, der står bag stadion, som den ser ud i dag. Læg mærke til dobbeltsøjlerne ud mod ankomstpladsen. De er som lange og slanke ben. Og med til at understrege den dynamik og spænding, der er i fodboldspillet.

 

Aalborg Sportshøjskole

Læg mærke til bygningen med et klatre- og styrkeunivers, der ligger i gården. Bygningen er skabt, så den træder markant og synligt frem for alle. Og du kan se, hvad der foregår. Foyer og aktivitetsrum er rettet ud mod gårdrummet med glaspartier, så du får et blik ind på de spændende aktiviteter.

 

Frimurerlogen

Når vi taler om Aalborgs historie, kommer vi ikke udenom tobaksvirksomheden C. W. Obel. I dag er det Frimurerlogen, som bor her, men før var det residens for Obel.

 

Og igen har arkitekturen hentet inspiration fra udlandet og det sydlige Europa. Denne gang fra Firenze.

 

Aalborg Katedralskole

Skolens historie går måske tilbage til 1540. Men hovedbyningen, som du løber forbi, er fra 1889. Den er tegnet af arkitekten V. Th. Walther, der var historicistisk arkitekt. Det er en stil, der især blev brugt fra 1830-1890, hvor der var fuld smæk på det pompøse med træk fra masser af historiske stilarter.

 

Alt det har Jørn Utzon i øvrigt gået og kigget på. Han gik nemlig ud af skolen i 1940.

 

4. Maj Kollegiet

Det er tegnet i 1950 af arkitekt Hans Hansen, der var en af de helt store funktionalister i Danmark. Indenfor i de offentlige arealer har Hans Hansen brugt dristige og sprudlende farver.

 

Kunsten

Et palads i marmor. Museet åbnede i 1972, og det er den finske arkitekt Alvar Aalto, som har tegnet det. Det er et modernistisk mesterværk.

 

Læg blandt andet mærke til lyset indenfor og strømmen af dagslys fra oven og fra de store vinduespartier. Og læg mærke til, hvordan de stringente og skarpe former udenfor står i kontrast til træerne og den bløde natur.

 

Kildeparken

Det er byens ældste park, og den går tilbage til 1802. Det er et klassisk parkanlæg med gamle træer, allé, plæner, stier, multibane, legeplads, skulpturer og springvand.

 

Banegården blev bygget i 1910. Den er tegnet af arkitekt Thomas Arboe, der havde lidt af et speciale i stationsbyggerier med lineær murstensstil i rødt og gult. Han står også bag banegårdene i for eksempel Hobro og Kolding.

 

Tilmeld dig her