Signe Wenneberg er en fænomenal foredragsholder. Hør hende fortælle om sin aktivistiske kamp for at bevare bygninger i klimakampens navn.
Bygningskulturarv og bæredygtig renovering – hvorfor er det så vigtigt i den grønne omstilling?
Signe Wenneberg fortæller om sin aktivistiske kamp for at få bevaret bygninger, boliger og bygningsdele. Det hele handler om klima, for intet sted belaster vi mere end der, hvor vi bygger og bor. Så det er også her, vi virkelig kan skabe en adfærdsændring, der batter.
Den aktivistiske arkitekturformidling med fokus på bevaring og bygningskulturarv er et emne, der engagerer mange mennesker i hele landet. Mennesker, der ikke vil have et landskab plastret til med hvide betonkasser uden historie.
Signe Wenneberg er en fænomenal formidler. Vær med, når hun fortæller muntert, konkret og handlekraftigt om, hvordan vi alle kan bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Køb billet senest 12. maj og få et koldt glas økologisk hvidvin, som kan nydes under foredraget. Et gratis glas pr. billet. Rigtig god fornøjelse.
Forkæl dig selv lidt ekstra og bestil Social Dining i Restaurant JØRN efter talken.
Signe Wenneberg er mangeårig kulturjournalist på aviser, magasiner, tv og podcast. Kan især læses på Instagram, et medie hvor hun udkommer dagligt og har over 87.000 faste læsere.
Som uddannet retoriker fra Københavns Universitet er Signe en trænet foredragsholder, en beskæftigelse, som hun elsker. Signe er desuden medlem af flere bestyrelser og sad i Etisk Råd i perioden 2014-2017. Og så er hun forfatter til talrige fagbøger om bæredygtighed, kommunikation, klima, mad, høns og haven.
Foto: Ditte Isager.