Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

Boglancering: Med workshop, bobler og lækkerier for børn og voksne

Kom med til lancering af den nye bog ARKITEKTENS VERDEN. Med bobler, lækkerier og workshop for store og små.

Tilmeld dig

 

Din hverdag er fyldt med arkitektur. Uanset om du er barn eller voksen.

 

Ny bog inviterer børn og deres voksne ind i ARKITEKTENS VERDEN. Her fortæller 14 danske tegnestuer, hvordan børn og voksne kan påvirke og udforske arkitektur med hænder og hoved.

 

Bogen er redigeret af Malene Abildgaard, der er arkitekt, forfatter og udviklings- og formidlingsdirektør på Utzon Center.

 

Kom til boglancering af ARKITEKTENS VERDEN torsdag den 16. november fra kl. 15. Tag familien med, alle er velkomne. Vi har lækkerier til børnene og bobler til de voksne. 

 

Og så har vi en workshop med nogle af bogens inspirerende hands-on-opgaver. Workshoppen er både for store og små. Du får selvfølgelig hjælp af vores dygtige undervisningsteam. 

 

Program:

  • Kl. 15.00 Ankomst
  • Kl. 15.30 Korte taler og tak
  • Kl. 15.45 Lækkerier til børnene, bobler til de voksne – og kreativ workshop for alle.

 

Det er gratis at deltage. Tillmeld dig her, så vi ved, hvor mange snacks vi skal stille frem. 

 

Boglanceringen slutter kl. 17. Både før og efter er du velkommen til at kigge rundt i udstillingerne.

 

Du er også meget velkommen til at slå dig ned i Utzon Centers smukkeste lokale kl. 17, hvor vi viser dokumentaren 'Light Without Sun' (koster alm. entrébillet, gratis for medlemmer). Med mulighed for at tanke op med vin, popcorn og snacks i Restaurant JØRN. Læs mere her.

 

Vi glæder os til at se dig!

 

Kort om bogen

I ARKITEKTENS VERDEN møder du 14 danske tegnestuer, som Utzon Center har arbejdet sammen med de seneste år. Og som brænder for at dele deres viden i en bog, der er målrettet børn.
 
De viser børn, hvad det vil sige at arbejde som arkitekt. Med inspirerende fotos og lærerige hands on-opgaver, som tager udgangspunkt i den måde, tegnestuerne selv arbejder med arkitekturen.
 
- God arkitektur fortæller historier og sætter gang i dine følelser. God arkitektur er rum, der giver dig lyst til at lege og udforske og på samme tid føles rare og trygge, uddrag fra tekst af tegnestuen Dorte Mandrup.
 
Følgende tegnestuer har bidraget til bogen: CEBRA architecture, Tegnestuen Vandkunsten, Praksis, Dorte Mandrup, ADEPT, Henning Larsen, C.F. Møller Architects, Tredje Natur, LABLAND, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Gehl, Friis & Moltke, AART og SLA.
 
Bogen er redigeret af Malene Abildgaard, der er arkitekt, forfatter og udviklings- og formidlingsdirektør på Utzon Center i Aalborg. 

Datoer

16. nov 2023, 15:00 til 17:00

Praktisk information

  • Det er gratis at deltage i boglanceringen. Husk at tilmelde dig
  • Alle er velkomne. Bogen og boglanceringen er for både børn og voksne. 
  • I ARKITEKTENS VERDEN kan børn og deres voksne eksperimentere med arkitektur.

  • Bogens aldersgruppe: Fra omkring 10 år og op.

  • Bogen kan blandt andet købes i Utzon Design Shop på Utzon Center, i Louisiana Butik og på abc-forlag.dk. Vejl. pris 299,95 kr.