Secondary navigation

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893

 

Fakturaer sendes til faktura@utzonfaktura.dk

Det sker

ARKITEKTENS VERDEN: Kom til boglancering i Louisiana Børnehus

Kom med til lancering af den nye bog ARKITEKTENS VERDEN i Louisiana Børnehus. Med lækkerier og workshop for store og små.

Tilmeld dig gratis

 

Din hverdag er fyldt med arkitektur. Uanset om du er barn eller voksen. 
 
Arkitekturen beskytter dig mod vind og vejr. Den giver dig rum at sove i, sale at danse i, vinduer at kigge ud ad og parker at lege i. 
 
Med andre ord: Arkitekturen påvirker dig. Hver eneste dag. På utallige måder. Men det går også den anden vej – du kan også påvirke arkitekturen.

 

Ny bog inviterer børn ind i ARKITEKTENS VERDEN. Kom til boglancering i Louisiana Børnehus torsdag den 7. december fra kl. 16.

 

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. Tilmeld dig her, så vi ved, hvor mange snacks vi skal stille frem.

 

Program:

Kl. 16.00 Ankomst og snacks

Kl. 16.30 Taler:
•    Malene Abildgaard, forfatter og udviklings- & formidlingsdirektør Utzon Center
•    Mikkel Kjærgård Christiansen, partner Lundgaard & Tranberg Arkitekter 
•    Eva Ravnborg, direktør Henning Larsen 

Kl. 17.00 Åben workshop for alle: Gå på opdagelse i et udvalg af opgaverne fra bogen. 


Vi glæder os til at se dig – og tag gerne børn, venner, kolleger og familie med. Arrangementet er nemlig for både store og små. 

 
Kort om bogen

I ARKITEKTENS VERDEN møder du 14 danske tegnestuer, som Utzon Center har arbejdet sammen med de seneste år. Og som brænder for at dele deres viden i en bog, der er målrettet børn.

 

De viser børn, hvad det vil sige at arbejde som arkitekt. Med inspirerende fotos og lærerige hands on-opgaver, som tager udgangspunkt i den måde, tegnestuerne selv arbejder med arkitekturen.

 

- God arkitektur fortæller historier og sætter gang i dine følelser. God arkitektur er rum, der giver dig lyst til at lege og udforske og på samme tid føles rare og trygge.

Uddrag, tekst af tegnestuen Dorte Mandrup.

 

Følgende tegnestuer har bidraget til bogen: CEBRA architecture, Tegnestuen Vandkunsten, Praksis, Dorte Mandrup, ADEPT, Henning Larsen, C.F. Møller Architects, Tredje Natur, LABLAND, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, Gehl, Friis & Moltke, AART og SLA.

 

Bogen er redigeret af Malene Abildgaard, der er arkitekt, forfatter og udviklings- og formidlingsdirektør på Utzon Center i Aalborg. 

Datoer

7. dec 2023, 16:00 til 18:00

Praktisk information

  • Boglanceringen 7. december foregår i Louisiana Børnehus.
  • Adresse: Gl Strandvej 13, 3050 Humlebæk.
  • Det er gratis at deltage i boglanceringen. Husk at tilmelde dig. 

  • Alle er velkomne. Bogen og boglanceringen er for både børn og voksne. 

  • Bogens henvender sig til børn fra omkring 10 år.

  • Bogen kan blandt andet købes i Louisiana Butik og i Utzon Design Shop på Utzon Center.