Sprog

Utzon Center

Slotspladsen 4
9000 Aalborg

Tlf: +45 76 90 50 00
info@utzoncenter.dk
CVR: 30 27 94 41

 

Bankoplysninger

Registreringsnummer: 3201
Kontonummer: 3428244893
 

Kalender

*AFLYST PGA NEDLUKNING* Gratis workshop for børn: Mursten, kodning og lys

Arkitekter og lys. Find din indre super-arkitekt.

OBS: Vi må desværre aflyse pga nedlukning i Vor Frue sogn

 

Her er en workshop, hvor du kommer til at finde din indre super-arkitekt. Du skal arbejde med vidt forskellige ting som lys, mursten og micro:bit computere.

 

Det er en både sjov og kreativ workshop. Og du får en virkelig god forståelse for, hvordan arkitekter arbejder med lys. Den er gratis for alle med gyldig entrébillet.

 

Lys, skygge og arkitektur

Se dig omkring. Hver dag er vi omgivet af lys, og det kan være både naturligt og kunstigt.

 

Lys spiller en stor rolle for, hvordan vi oplever arkitektur. Det kan forandre en bygning. Det kan forme et rum.

 

Lys og skygge giver os en fornemmelse af arkitekturens former og materialernes karakter. Derfor arbejder arkitekten altid med både det naturlige og kunstige lys. 

 

Arkitekten bruger modeller til at teste og afprøve, hvordan dagslyset rammer arkitekturens former og materialer. Og arkitekten ser på, hvordan lyset falder ind i bygningen og rummene gennem vinduerne.

 

Men arkitekten skal også overveje belysningen, når der ikke længere er dagslys. Så skal solens lys erstattes af kunstigt lys. Men hvilken farve og intensitet skal det lys så have?

 

Nu skal du bygge og kode

Derfor skal vi undersøge, afprøve, lege og skabe med lys, så vi bliver klogere på, hvordan det opfører sig i forskellige rum og med forskellige materialer. 

 

Og det gør vi i denne workshop for børn og deres voksne.

 

Vi bygger rumlige installationer i mini-mursten og undersøger, hvordan dagslyset er med til at fremhæve form og struktur. Så finder vi computerne og micro:bits frem og koder lysforløb til de rumlige installationer. Og med dioder i alle regnbuens farver kan du helt selv bestemme hvilken farve og intensitet, som dit lys skal have.

 

Praktisk info

Workshop kræver tilmelding. Men det er gratis at deltage med for alle børn og deres voksne, der har gyldig entrébillet.

 

Særligt om Covid-19

  • Utzon Center er en stor bygning, og der er plads til mange
  • Vi hjælper hinanden og sørger for, at både personale og gæster er trygge
  • Vi udskifter dagligt materialer og udstyr, hvorefter de ligger i karantæne i 48 timer

 

 

 

Datoer

23. maj 2021, 10:00 til 13:00
6. jun 2021, 10:00 til 13:00
13. jun 2021, 10:00 til 13:00

Praktisk information