Direkt zum Inhalt
Bild
Foto af børn på Utzon
For skoler
ArkitekTUR: På jagt i byen efter geometri og arkitektur
Image
Talk
Målgruppe

4.-6. klasse

Image
Kunst lab
Fag

Matematik, håndværk og design

Image
Clock
Tidspunkt

I kan booke forløbet tir-fre (undtagen ferier og helligdage). Turen starter kl. 09.00

Den guidede tur varer 2-3 lektioner

Image
Payment
Pris

700 kr. ex. moms (gratis for skole i Aalborg Kommune)

Image
Groups
Antal

Turen er for én klasse (28 elever)

Image
Info
Yderligere information

Kontakt studio@utzoncenter.dk eller ring til arkitekturformidler Bastian McLean Gosvig på tlf. +45 21 35 26 86.

Annullering: Skulle I få brug for at annullere en booking, skal dette ske senest 3 hverdage før besøget på Utzon Center. Annullering senere end dette vil medføre et gebyr på 1000.- kr. til at dække lønomkostninger for booket personale.

Image
Camera

Eleverne skal tage billeder undervejs, så de skal medbringe mobiltelefoner med kamera

Klassen kommer på en spændende og guidet tur ud i Aalborg, hvor vi går på jagt efter geometriens rolle i byens arkitektur.

Eleverne får indblik i, hvordan geometrien, som de læser om i matematikbøgerne, bliver brugt i virkelige konstruktioner.

Vores arkitekturfomidler tager klassen rundt til fire steder i Aalborg. Her fordyber eleverne sig i den geometri, som de finder på facader og i konstruktioner og byrummet omkring dem.

Eleverne skal bruge deres sanser. Og de skal forholde sig til geometri på en anderledes og meget håndgribelig måde, når de identificerer, klassificerer og måler geometriske figurer og organiske former.

Eleverne kommer til at opleve, hvordan de kan finde geometri overalt i bybilledet. Både i form af udsmykning, der fanger opmærksomheden, men også i de synlige dele af bygningers konstruktion.

I dette forløb kommer eleverne til at bevæge sig ind i byens velkendte verden, men de genopdager den i geometriens perspektiv.

Det bliver en tur, der vægter opdagelse, refleksion og elevernes eget fokus på byens geometri.

Forberedelse
Inden du tager på ArkitekTUR med din klasse, kan du med fordel orientere dig i artikler på disse links og bilag:

Ruteoversigt med stop

STOP 1: Utzon Center

  • Geometri-opvarmning


STOP 2: Musikkens Hus

  • Form og udtryk


STOP 3: Nørregade, plads ved Medborgerhuset

  • Geometri og konstruktion


STOP 4: Vor Frue Plads, Stadsarkivet

  • Opmåling af facade