Så er der udsalg. Vilde rabatter. Black Friday er fyldt med tilbud på ting - fladskærme, køleskabe, peberkværne, dynejakker, mokkakander og makeup.
Men der mangler noget.
- Mere end nogensinde har vi brug for kulturen og at få nogle kulturelle vitaminer. Vi har brug for at komme ud med vores allernærmeste i vores boble, og at gøre det i trygge og sikre rammer. Vi har brug for oplevelser, der angår vores verden, og som bevæger os. Og som ikke mindst også er bæredygtige, siger Lasse Andersson, der er direktør for Kunsten Museum of Modern Art og Utzon Center.
Derfor er der Black Friday på Utzon Center. Eller rettere, vi strækker det gode tilbud ud over hele december, så der er plads til alle. Ingen trængsel og alarm.
Så fra fredag og hele december halverer vi prisen på entré.
- Det er også vores julegave til Aalborg, Nordjylland og resten af Danmark. I får en tryg pause med mening og relevans, så december ikke ender som alle de andre år, hvor vi alle alligevel ikke blev klogere og endte med at stresse rundt i butikker for at købe julegaver, siger Lasse Andersson.
Lige som stort set alle andre dele af kulturbranchen, har 2020 også været et svært og udfordrende år for Utzon Center.
- Men vi har simpelthen fået så meget støtte og opbakning fra vores gæster. Derfor vil vi også gerne give noget tilbage, og derfor giver alle adgang til halv pris, siger Lasse Andersson.
Voksne 40 kr.
Børn 4-17 år 20 kr.
Børn u. 4 år gratis
Lasse Andersson
Direktør Kunsten Museum of Modern Art og Utzon Center
Telefon: +45 3199 1600
Mail: laa@utzoncenter.dk
Kim Rathcke Jensen
Kommunikationschef
Telefon: +45 2069 2320
Mail: kim@utzoncenter.dk