Kom og lad dig inspirere af Signe Wennebergs ideer om, hvordan vi alle kan påvirke fremtidens grønne rum - både ude og inde.
Bliv klogere på bæredygtige hverdagsløsninger, når Signe Wenneberg besøger Utzon Center. Signe mener, at “ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget” – og der er ingen løftede pegefingre.
Signe Wenneberg regnes for at være én af Danmarks fremmeste bæredygtighedseksperter. Hun skaber opmærksomhed om bæredygtighed gennem sit virke som forfatter, foredragsholder, bestyrelsesmedlem og journalist.
Signe Wenneberg er uddannet retoriker fra Københavns Universitet. Medlem af Frilands bestyrelse og af Etisk Råd i perioden 2013-2016.Udkommer dagligt på instagram og på sin egen blog, hvor hun især deler positive indtryk fra naturen og det bæredygtige liv. Hvis det da ikke lige handler om madspild, byggeri og havetips.
Forfatter til talrige fagbøger – heraf enkelte prisbelønnede – om kommunikation, klima, bæredygtighed, mad, høns og haven, som er Signes yndlingsbeskæftigelse.
Til talken kan du smage Signes bæredygtige gin.
Studerende fra AAU A&D + UCN Byg kan købe billet til 0 kr. ved fremvisning af gyldigt studiekort.
Den perfekte start eller afrunding på dit besøg finder du i vores restaurant, JØRN. Her får du brunch, frokost, samt aftensmad om torsdagen – altid med sæsonens bedste råvarer.