Oplev verdensnavnet Kiku Day optræde solo med sin japanske bambusfløjte, shakuhachi.
Kiku Day kan noget helt særligt på den danske og internationale musikscene. Hun er nemlig bredt anerkendt for at mestre det japanske instrument, shakuhachi.
Shakuhachi er en japansk bambusfløjte. Den blev oprindeligt spillet af 1600-tallets zenbudhistiske munke. Og så har shakuhachi'en en helt særegen lyd med et hav af klangfarver, som trylles frem af et tilsyneladende simpelt fløjteinstrument med bare fem huller.
Det er netop dén lyd, som Kiku er forelsket i. Og som fik hende til at forlade tværfløjten og musikkonservatorieoptagelsen og i stedet gå i 11 års shakuhachi-mesterlære i Japan.
Hun har sidenhen spillet i mange sammenhænge rundt om i verden. Blandt andet i Bristol Asian Music Ensemble, i Odense Symfoniorkester og som solist i Carnegie Hall i New York.
Under koncerten vil Kiku spille en blanding af ny musik, improvisation og stykker fra munkenes klassiske repertoire. De klassiske stykker – honkyoku (de basale stykker) – kan både være meget meditative og teknisk udfordrende.
Glæd dig til en magisk fyraftenskoncert med Kiku Day, der maler de smukkeste, japanske lydbilleder på shakuhachi.
Kiku Day er en dansk-japansk shakuhachi-spiller. Hun trænede i mesterlære i Japan i 11 år, inden hun vendte tilbage til Europa. Hun har spillet i mange sammenhænge – heriblandt i Bristol Asian Music Ensemble, i Odense Symfoniorkster og som solist i Carnegie Hall i New York, bare for at nævne nogle få. Kiku har desuden en ph.d. i musiketnologi og performancestudier fra SOAS, University of London.
Kiku vil denne aften på Utzon Center blandt andet spille Chikurai Goshō komponeret af Maroi Makoto (1930-2013) – kendt som stykket, der fik shakuhachi'en indlemmet i avantgarde-musikken – som en overgang til Byakudō komponeret af Taichi Imanashi.
Foto: Anja Blaksmark.