Arkitekturen er overalt omkring os. Og den påvirker os – vores humør, koncentrationsevne og måde at være sammen på. Derfor er det vigtigt, at børn og unge kan forholde sig kritisk til den.
Arkitektur er en væsentlig ramme for vores liv. Det er en kunstart, som ingen af os kan komme uden om.
Dagligt er vi ikke bare omgivet af arkitektur, men vores adfærd og trivsel er også påvirket af den. Samtidigt afspejler arkitekturen samfundets værdier og er en central del af vores kulturelle identitet – og af børns og unges dannelse.
På konferencen vil vi tage temperaturen på arkitekturformidling for børn og unge og diskutere, hvorfor og hvordan børn og unge i Danmark skal lære om arkitektur. Vi ønsker at sætte fokus på kloge hænder, krop, leg og fantasi, og hvordan vi kan styrke børn og unges møde med arkitekturen i hele landet.
Konferencen arrangeres af Statens Kunstfonds Legat- og Projektstøtteudvalg for Arkitektur i samarbejde med Utzon Center, Kompetencecenter for børn, unge og billedkunst og Arkitektskolen Aarhus.
Program følger, men glæd dig blandt andet til at høre:
Foto: Rumgehør. Præstegaard Urbanskole i Esbjerg har haft besøg af Rumgehørs ‘Det mobile arkitektur laboratorium’ støttet af Statens Kunstfond.