Et tårn i arkitektur er en bygningsdel, der er højere end resten af bygningen.
Det er ofte et fritstående element, som man kan se på lang afstand og som giver bygningen et markant og karakteristisk udseende.
Grundplanen er ofte cylindrisk, kvadratisk eller polyonal.
Tårne er blevet brugt i arkitekturen gennem tiden, og de har haft mange forskellige funktioner.
Nogle tårne er blevet brugt som en del af et forsvarsanlæg til at holde øje med fjender. Det er for eksempel porttårne eller hjørnetårne.
Andre er blevet brugt til at ringe med klokker eller til at vise tiden. Det er kirketårn og klokketårn. Og i dag bruges tårne også til mange andre formål.
Et godt eksempel på et tårn i Danmark er Rundetårn i København. Rundetårn er en rund bygning, der er bygget i 1600-tallet, og den har et højt tårn, der er 36 meter højt.
Tårnet blev oprindeligt brugt som observatorium, hvor man kunne kigge på stjernerne, men i dag er det en populær turistattraktion, hvor man kan gå op ad en snoet trappe og få en fantastisk udsigt over byen.
Et andet kendt tårn er Eiffeltårnet i Paris. Det er en meget høj bygning, der blev bygget i 1800-tallet, og som er blevet et symbol på Paris.
Tårnet blev oprindeligt bygget til verdensudstillingen i Paris i 1889, og det var dengang verdens højeste bygning. I dag er Eiffeltårnet stadig en af de mest besøgte turistattraktioner i verden.
Tårne kan også have en meget praktisk funktion. For eksempel kan tårne bruges til at give mobildækning eller til at holde antenner til fjernsyn og radio. Og i mange byer har man høje tårne, der bliver brugt til at give vandtryk til vandledningerne, så der altid er nok vand i hanerne.