Kom til CREATE DEBATE. Fremtidens arkitekter sætter bæredygtighed i byggeriet til debat.
Vi giver fremtidens arkitekter ordet.
Vær med til CREATE DEBATE – en debataften, hvor studerende fra Aalborg Universitet stiller kritiske spørgsmål til den byggebranche, de snart skal være en del af.
En branche, der står for 40 procent af Jordens samlede CO2-udledning.
Byggeriet og arkitekturen skal nytænkes. Og i debatpanelet sidder repræsentanter for forskellige dele af branchen. En landskabsarkitekt, en civilingeniør, en antropolog, en professor – og en arkitekturoprører.
De vil debattere fremtidens grønne byggerier. Er det slut med at bygge nyt? Skal der opfindes nye biogene materialer? Og hvad betyder det for æstetikken?
Vær med til en aften, hvor fremtidens arkitekter sætter bæredygtighed i byggeriet til debat. Arrangementet er gratis, du skal bare huske at tilmelde dig.
CREATE DEBATE er støttet af IDA og Forbundet Arkitekter og Designere.